layout | title |
---|---|
default |
Hvad får jeg ud af det? |
Du vil som vektor få lov til at tage ansvar og sætte dit præg på diverse projekter for studiestarten og din rustur. De erfaringer man får ved at planlægge en rustur, introtur, introdag, osv. vil kunne bruges fremadrettet. På rusturen og retningshytteturen skal der være styr på økonomi, tidsplaner, materialer og mm., som giver dig, som vektor, muligheden for et større ansvar.
Du vil som vektor blive uddannet i diverse talerteknikker, konflikthåndtering samt andre personorienterede evner. Disse er med til at give et godt grundlag og hjælpe dig til at være imødekommende overfor de nystartende og have fokus på deres behov. Derudover vil du som vektor opnå et meget større indblik i opbygning af PF, bestyrelsen og diverse klubber og lignende, som tilbyder en masse for de nystartende.
Som vektor opbygger du et godt netværk på DTU og i PF. Et enestående netværk, som kan være relevant fremover ved sociale som faglige projekter og lignende i bl.a. PF.