rhymes_3chars.text

./michs_11.xml workid57622 
tev --- 1
knæ --- 2
tev --- 3
knæ --- 4
ekr --- 5
nva --- 6
ekr --- 7
nva --- 8
edn --- 9
oks --- 10
des --- 11
des --- 12
tky --- 13
des --- 14
En Stjerne drypped gennem Bøgeløvet,			a
fra Himlens Silketelt faldt Sølverstænk.			b
I Duft stod Anemoner op af Støvet.			a
Skovbunden vinked som en Sovebænk			b
af vissent Løv og kryddersød Skovmærke.			c
Vi sank til Jorden i hinandens Favn;			d
henrykte, sødmefyldte, guddomsstærke			c
vi stilled Hjertets vildt forsultne Savn.			d
Muldvarpen lytted i sit blinde Bo:			e
du sænked i dens Skud din lille Sko,			f
og Nattergalens Sprudlekilde standsed.			g
Skovmærkerne dit skønne Hoved kransed,			g
og under mig dit Hjerte henrykt lo,			h
mens Stjernen over os i Løvet dansed.			g
ababcdcdefgghg
./michs_11.xml workid64670 
ren --- 1
edø --- 2
edø --- 3
ren --- 4
ren --- 5
edø --- 6
edø --- 7
ren --- 8
kig --- 9
red --- 10
kis --- 11
ren --- 12
ret --- 13
ret --- 14
Som Vilddyr røre sig de raa Titaner,			a
der had-optændte deres Lænker brøde			b
og true med at lægge Jorden øde			b
— ak, intet Øje nogen Redning aner.			a
Vi aabned selv de svovlede Vulkaner,			a
selvmorderisk vi ønsked at forbløde;			b
vi dømte dyrekøbt Kultur til Døde			b
og splintred Haabets foraarsgrønne Faner.			a
Nej! Solen gaar, som altid før den gik,			c
og Blomstens skyldfri Alterflamme brænder,			d
og Livet har sin luende Musik.			e
Opløft dit Hjerte! Omfavn dine Venner!			a
Grib med dit Hjerte om de andres Hjerter			f
og del med dem de selvforskyldte Smerter!			f
abbaabbacdeaff
./moeller01val.xml workid62307 
ret --- 1
ret --- 2
ret --- 3
ret --- 4
ret --- 5
ret --- 6
ret --- 7
ret --- 8
nel --- 9
res --- 10
ret --- 11
res --- 12
ret --- 13
nel --- 14
Den Svend, som Tabet af sin elskte frister,			a
Vildfremmed vanker om blandt Jordens Hytter;			a
Med Haab han efter Kirkeklokken lytter,			a
Som lover ham igen, hvad her han mister.			a
Men næppe han med en usalig bytter,			a
Hvis Hjerte, stedse koldt for Elskov, brister,			a
Som sig uelsket gennem Livet lister,			a
Hans Armod kun mod Tabet ham beskytter.			a
Til Livets Gaade rent han savner Nøglen,			b
Hver Livets Blomst i Hjærtets Vinter fryser,			c
Han gaar omkring med underlige Fagter.			a
Ræd, Spøgelser han ser, naar Solen lyser,			c
Modløs og syg, foragtet han foragter			a
Det skønne Liv som tom og ussel Gøglen.			b
aaaaaaaabcacab
./moeller01val.xml workid64327 
reg --- 1
ekn --- 2
ekn --- 3
reg --- 4
ekn --- 5
reg --- 6
reg --- 7
ekn --- 8
ela --- 9
edn --- 10
ekn --- 11
ela --- 12
edn --- 13
ekn --- 14
I Løvens Fødeland en Jomfru pranger.			a
Hun er en dejlig Datter af de Blanke;			b
Hun med et Blik forvirrer Mandens Tanke,			b
Og hvem hun ser, dem gør hun straks til Fanger.			a
I Skyggen af Constantias fulde Ranke			b
Skøn Jomfru rider dristig paa sin Ganger;			a
Og Haandens Lilje med de gyldne Spanger			a
Den planter hun i Dyrets sorte Manke.			b
Saa lidt du kan forstaa min ømme Tale,			c
Som Baba-Kiris Kvad paa Klippens Tinde;			d
Min plumpe Tolk ej tyder Elskovs Tanke.			b
Jeg stum maa følge dig i dine Dale.			c
To Skygger vil du bag din Ganger finde,			d
Naturens Datter bag Constantias Ranke!			b
abbabaabcdbcdb
./hertz09_lev.xml workid53739 
neg --- 1
ned --- 2
ned --- 3
neg --- 4
neg --- 5
ned --- 6
ned --- 7
neg --- 8
era --- 9
tgi --- 10
era --- 11
ega --- 12
tgi --- 13
ega --- 14
Jeg kjæmper som Laokoon med Slangen,			a
Med Synd og Tvivl, min Tankes Børn, ved Siden,			b
Mens Guden ubevæget seer paa Striden			b
Og har mig alt i Afmagts Lænker fangen.			a
Jeg veed, jeg holder ei min Fjende Stangen,			a
Thi Synd og Tvivl staae hos mig midt i Qviden			b
Og sige tause: »Vi er Børn af Tiden.			b
Du døer med os, som Vi berørt af Slangen.«			a
Saa kom da, Død! - Men dig, min Smertes Taare!			c
Dig vil jeg, ved min Død med Gud forligt,			d
Ved Digtekunsten til mit Vidne kaare. 			c
Og som Laokoon i Stenens Klage			e
Fortvivler end, saa lader jeg mit Digt,			d
Et Vidne om min bittre Strid, tilbage.			e
abbaabbacdcede
./claussen05val.xml workid64661 
nel --- 1
red --- 2
red --- 3
nel --- 4
red --- 5
nel --- 6
red --- 7
nel --- 8
emm --- 9
rep --- 10
rep --- 11
emm --- 12
emm --- 13
rep --- 14
Nu fraader Vandene, og Bølgetumlen			a
fylder den lille gamle Søstads Gader,			b
der staar med dunkle Ruder, graa Façader			b
som Børn og lytter med en bange Skumlen.			a
Tusmørket falder paa. Og Blæsten blader			b
i Linden; ved en Husgavl slingrer Humlen.			a
Mens Skummet kysser Skum i stride Rader,			b
fra Løvet lyder knapt en dæmpet Mumlen.			a
Skum kysser Skum. Mit Blod kan ogsaa skumme.			c
Jeg søger Havn i en af disse Slipper.			d
Luk Døren op for Knejper og for Kipper!			d
Jeg finder Pigebørn og Kortspil dumme.			c
Men jeg vil tale ved en ærlig Kumme			c
om Langfart som en helbefaren Skipper.			d
abbababacddccd
./claussen05val.xml workid66791 
ekk --- 1
rel --- 2
egg --- 3
rel --- 4
ekk --- 5
ekk --- 6
net --- 7
net --- 8
nek --- 9
red --- 10
red --- 11
nek --- 12
net --- 13
net --- 14
Et Marmor uden Plet er denne Dukke,			a
hvis lange Haar sig sort som Natten ringler			b
omkring det magre Legems stolte Vugge,			c
nær hvilket Romeo i Døden svingler.			b
Let blegner hendes Læbers fine Lukke.			a
Men intet Træk forstyrres hos den Smukke,			a
der hviler, som hun sov, forklaret næsten,			d
dræbt - mon af Maanestraaler eller Pesten?			d
Selv Døden rev fra disse Træk ej Masken.			e
Og naar hos andre Veroneserinder			f
vi endnu samme Dødsberedthed finder,			f
da lad os gløde for dem, selv i Asken,			e
og kranse dem og os til Bryllupsfesten ...			d
Forraader de os - vel, vi vælger Pesten.			d
abcbaaddeffedd
./aarestrup07val.xml workid73409 
red --- 1
ell --- 2
edl --- 3
red --- 4
red --- 5
ell --- 6
edl --- 7
red --- 8
nev --- 9
edø --- 10
eræ --- 11
nev --- 12
edø --- 13
eræ --- 14
Som i Onyxens dunkle Aarer vinder			a
De skjønne Former sig i dunkle Halle,			b
De røde Lys med Ildcouleurer falde			c
Paa Billedstrømmen, som i Ord henrinder.			a
Blaaøiet Dag fra Ruden Vei dog finder,			a
For mørke Grund et himmelklart Krystalle.			b
Med Dagens Blomsterlys fra Vindvet kalde			c
De muntre Alfer og med Rosenkinder.			a
Sødtlyttende, paa Vingens Zephyrbæven,			d
Mod kolde Muur de varme Engle gløde,			e
Vil Krandse hen til Musapræsten bære.			f
Ha - underfuld i Tausheds dybe Svæven,			d
Blandt Stjerner halv og halv i Aftenrøde			e
Staaer Poesiens maanedunkle Lære.			f
abcaabcadefdef
./aarestrup07val.xml workid73888 
ett --- 1
egi --- 2
egi --- 3
ett --- 4
ett --- 5
egi --- 6
egi --- 7
ett --- 8
neh --- 9
net --- 10
nel --- 11
nel --- 12
lem --- 13
lem --- 14
Jeg havde faaet Brev fra dig, Nanette.			a
Jeg var, begriber du, i Himmerige.			b
I næste Uge - du Guddommelige! -			b
O min Henrykkelse, den kan du gjætte!			a
Den samme Dag - en smidig, svai Brunette,			a
En Edens Slange, fristede med slige			b
Forføreriske, altfor tydelige -			b
Hvordan skal jeg forklare dig det Rette?			a
Var det den sagte Vuggen af Karethen?			c
Laae det i Maanen? eller i Cometen? -			d
Var det Contourerne af Silkekjolen?			e
En Sympathi - thi hun var polsk - med Polen?			e
Alt gik i eet - du - hun - min Troskab - Himmel!			f
Hvor man kan være svag og hjertesvimmel.			f
abbaabbacdeeff
./aarestrup07val.xml workid75376 
edø --- 1
rek --- 2
rek --- 3
edø --- 4
edø --- 5
rek --- 6
rek --- 7
edø --- 8
edl --- 9
ksi --- 10
edl --- 11
ret --- 12
ksi --- 13
ret --- 14
Tag dette Kys, og tusind til, du Søde,			a
Lad Øiet tale frit, Amor indskrænker			b
Kun Stemmens plumpe Sprog; og i hans Lænker			b
Er Kys, Omfavnelser ei nogen Brøde.			a
Jo tiere sig vore Læber møde,			a
Jo meer beruust paa ingenting jeg tænker.			b
Min Prosa jeg til Cancelliet skjænker			b
Og saa kan Riim og Vers elskværdigst gløde.			a
Vel føler jeg, for Elskovsild tilfulde			c
Er Formen, skal den være reen og plastisk			d
Kun den, som dine Arme aabner, Hulde			c
Men for min Tænksomhed et Net jeg fletter			e
For mine Viisdomsuk, et ret elastisk,			d
Og dog et smukt og snevert, i Sonetter.			e
abbaabbacdcede
./aarestrup07val.xml workid76444 
red --- 1
rem --- 2
rem --- 3
red --- 4
red --- 5
rem --- 6
rem --- 7
red --- 8
nem --- 9
egi --- 10
nem --- 11
egi --- 12
nem --- 13
egi --- 14
Jeg er ulykkelig naar Dagen hælder,			a
Jeg søger Leiet, ene med min Kummer -			b
Og dog saa lykkelig; den dybe Slummer			b
Mig leder hen, hvor Saligheden vælder.			a
Jeg er ulykkelig, naar Lærken melder			a
Den nye Dag; min Takkerøst forstummer -			b
Og dog saa lykkelig; thi Hjertet rummer			b
Den Følelse, hvorom det ene gjelder.			a
Til Glædens Blomst er lutter Qvaler Stammen;			c
Hvis Sorgens Mørke bragtes til at vige,			d
Saa brændte mere dunkelt Vellystflammen.			c
Mit Vee og Vel jeg kan ei andet sige,			d
Som Nat og Dag, er knyttet yndigt sammen,			c
Som Liv og Død, saa uadskillelige.			d
abbaabbacdcdcd
./claussen07val.xml workid66036 
evo --- 1
evo --- 2
val --- 3
var --- 4
esæ --- 5
esæ --- 6
dur --- 7
reg --- 8
edø --- 9
rea --- 10
raa --- 11
edø --- 12
ena --- 13
lit --- 14
Aah Høst og Vaar og Vintre, I dunkle Døgn, som sove			a
bestænkede med Skarn, jeg vil jer prise og love,			a
at I hænger om min Pande, mit Bryst en Himmel lav,			b
som et dampende Ligsvøb, en svævende Grav.			c
Paa denne store Slette, hvor den kolde Syd kan blæse,			d
hvor Gavlens Fløje, Nætter igennem, skreg sig hæse,			d
kan bedre end i Foraarets lune Gennembrud			e
min trætte Tanke bredt slaa sine Ravnevinger ud.			f
Thi for et Hjerte, opfyldt af Ting, der længst er døde,			g
hvorover Sneen evig sine hvide Naale saaer,			h
aah Døgn, I Dronningtider i det nordiske Aar!			i
er intet mere sødt end Eders blege Øde.			g
Hvad eller, en Aften uden Maane, to og to			j
paa et tilfældigt Leje dysse al sin Sorg til Ro.			k
aabcddefghigjk
./claussen07val.xml workid66131 
edi --- 1
tga --- 2
edi --- 3
tga --- 4
egg --- 5
dro --- 6
egg --- 7
rol --- 8
elg --- 9
elu --- 10
kig --- 11
red --- 12
red --- 13
kil --- 14
I Aften synes Maanen lidt trættere at glide			a
som en blødagtig Skønhed paa et Hav af Puder lagt,			b
der strejfer Brystets Omrids og glatter sin Side			a
med let og adspredt Haand, førend Søvnen faar Magt.			b
Henstrakt paa Snelavinernes bløde Silkerygge			c
hun nyder længe døende en Afmagt uden Ord,			d
og hendes Blikke følger de hvide Skyer, der bygge			c
Luftsyner i det Blaa som et Blomst- og Greneflor.			e
Naar stundum, i sit tærende Savn, paa denne Kugle			f
hun tyst en Taare fælder, som hun søgte at skjule,			g
en Digter uden Søvn, som i stille Andagt gik,			h
tog denne matte Draabe i de hulede Hænder,			i
en hvid Juvel, hvis Perlemorsglimmer ham blænder;			i
og gemmer den i Hjertet for Solens hede Blik.			j
ababcdcefghiij
./staffeldt01val.xml workid61997 
rev --- 1
dei --- 2
det --- 3
rev --- 4
rev --- 5
deh --- 6
deh --- 7
rev --- 8
etr --- 9
dlæ --- 10
etr --- 11
etr --- 12
dle --- 13
dlæ --- 14
Naar paa Bølgen Aftenrøden bæver,			a
Maanen følger Solens gyldne Fied,			b
Dvæler over Dødes Hvilested			c
Hvor Erindringen sit Hoved hæver;			a
Naar sig Mørkets sorte Belte væver			a
Rundt om Jorden til Usynlighed,			d
Og til Stiernebuens Herlighed			d
Haabet op paa bange Vinge svæver,			a
Møder du, Veemodighed, mit Hierte			e
Da med Himlens Bæger fuldt af Hæld			f
Og en Draabe fuld af jordisk Smerte.			e
Tak, o Himmelskyndige, som lærte			e
Mig at yde Dødeliges Gield			g
Ved Udødeliges Glædevæld.			f
abcaaddaefeegf
./staffeldt01val.xml workid63963 
nel --- 1
thc --- 2
thc --- 3
nel --- 4
nel --- 5
thc --- 6
thc --- 7
nel --- 8
rem --- 9
nae --- 10
rem --- 11
rem --- 12
nha --- 13
nha --- 14
Wankendes Gemäuer, wo der Eulen			a
Todtenklage fern die Leben scheucht,			b
Wo der Eschen hangend Laub erbleicht			b
Von dem Moder umgestürzter Säulen!			a
Grauer Thurm, um den die Winde heulen,			a
Grabgewölbe, wo die Natter kreucht,			b
Wo das Angedenken düster schleicht,			b
Und in Schauern nackte Geister weilen! -			a
Weichet, grausenvolle, morsche Trümmer,			c
Schwimmend auf der Zeiten Ocean,			d
Nimmer weicht aus meiner Seele, nimmer			c
Daß mich fürder nicht der Ehre Schimmer,			c
Nicht des Nachruhms eitler, leerer Wahn			e
Lenke auf der Mühe schwerer Bahn.			e
abbaabbacdccee
./staffeldt01val.xml workid64289 
rek --- 1
gil --- 2
gir --- 3
rek --- 4
rek --- 5
gis --- 6
gii --- 7
rek --- 8
den --- 9
ekk --- 10
ekk --- 11
dei --- 12
ega --- 13
ega --- 14
Skyer drive rundt i mørke Flokker,			a
Røg af hævnantændte Kloder lig;			b
Alle Kræfter ruste sig til Krig			c
Og paa gamle Axe Jorden rokker.			a
Storme kime huult som Dødeklokker,			a
Solens blege Aasyn vender sig,			d
Ak, og paa Naturens kolde Liig			e
Spreder Lunden sine gule Lokker.			a
Store Moder, synk i Slummer ned,			f
Snart skal Englen Vaar igien dig vække,			g
Og dig venlig Ungdomskrandsen række.			g
Men paa Dødens askefulde Fied			h
Fører ingen Taare, ingen Klage			i
Min Phanina i min Arm tilbage!			i
abcaadeafgghii
./staffeldt01val.xml workid66132 
dot --- 1
ren --- 2
ren --- 3
dor --- 4
dol --- 5
ren --- 6
ren --- 7
dol --- 8
edn --- 9
eaa --- 10
edn --- 11
eaa --- 12
edn --- 13
eaa --- 14
Hvor Palmyras Stenvidunder stod,			a
Muldrer nu et Chaos af Ruiner;			b
Gjennem brustne Mure Vinden hviner,			b
Tidslen trindt om Templer fæster Rod.			c
Hele Folkefærd paa Tidens Flod			d
svinde hen som lette Drømmesyner;			b
Sildig Slægt til Fortids Tavle triner,			b
Sagnets Træk, udslettet, den forlod.			d
End du bæver ogsaa at forsvinde?			e
End dit Navn for yngste Slægt vil staae			f
laurbærkrandset, paa et Æreminde?			e
Liv i Navn og Marmor du forsmaae!			f
Navnløst Liv hos yngste Slægt at vinde,			e
Frugtbar Daad i Nutids Furer saae!			f
abbcdbbdefefef
./staffeldt01val.xml workid68317 
reg --- 1
reh --- 2
ræi --- 3
reg --- 4
reg --- 5
red --- 6
ræi --- 7
reg --- 8
gor --- 9
ega --- 10
ega --- 11
got --- 12
ega --- 13
ega --- 14
Aldrig nøisomt, længselsvangert, higer			a
Hiertet efter meer end nu og her,			b
derfor Haab dets barnlige Begiær			c
mild med ventet Fryds Phantom beriger.			a
Men naar da den seene Dag opstiger			a
og den saligdrømte Fryd er der,			d
svunden ak! er Yndens Trylleskiær,			c
thi den kun var Haabets golde Smiger.			a
»Haabets Smiger mig saa sødt bedrog,			e
lød til Skiæbnen Adamidens Klage,			f
tag min Fryd, giv dens Phantom tilbage.«			f
Og Erindring Haabets Pensel tog,			g
malede i Fortids Skyggedage			f
Haabphantomets idealske Mage.			f
abcaadcaeffgff
./staffeldt01val.xml workid68785 
edø --- 1
tsø --- 2
tsy --- 3
edø --- 4
edø --- 5
tsø --- 6
tsø --- 7
edø --- 8
døb --- 9
ekk --- 10
døl --- 11
døi --- 12
ekk --- 13
ekk --- 14
Vinterstorme deres Lænker brøde,			a
Nina end tilsmilte modne Høst			b
Diende ved Jordens fulde Bryst,			c
Ak, men begge med hinanden døde.			a
Vaaged' jeg, et Haab kom mig imøde,			a
Sov jeg, nærmed' sig som Drøm til Trøst,			b
Hvidskende med liflig Tryllerøst:			b
Gravene, lig svangre Fure, føde.			a
Og da Lærkens Sang velkommen bød			d
Unge Vaar i Furens første Smykke,			e
Saa ved Ninas Høi min Længsel lød:			f
Slid dig løs fra Gravens svangre Skiød! -			g
Men af Gravens Skiød kun Glemmigikke			e
Spirede paa nye for mine Blikke.			e
abcaabbadefgee
./staffeldt01val.xml workid69203 
rev --- 1
dro --- 2
rop --- 3
rev --- 4
rev --- 5
reo --- 6
roh --- 7
rev --- 8
lim --- 9
dli --- 10
red --- 11
red --- 12
ree --- 13
ree --- 14
Naar Natten med sin Stiernekrone svæver			a
høitidelig om drømmetryllet Jord,			b
med Savn og Længsel jeg paa vante Spor,			c
Forklarte Nina, til din Gravhøi bæver.			a
De svundne Glæder jeg tilbage kræver			a
her, hvor med dig og Fortid Mindet boer;			d
Og see! til meer end Lise, deres Chor,			e
Et Himmelsyn, paa Gravens Bred sig hæver.			a
Dit lyse Blik, dit fromme Englesmil,			f
Din Favn og Svanebarm, din Læbes Ild,			g
Dig og din Elskov, Tabte, jeg gienfinder.			h
Dog snart det søde Trylleri forsvinder;			h
Kun døde Glæders Skygger ak! jeg seer			i
og sukker dybt: du var - jeg er ei meer!			i
abcaadeafghhii
./staffeldt01val.xml workid69814 
døl --- 1
eiø --- 2
eiø --- 3
død --- 4
døb --- 5
eiø --- 6
eiø --- 7
døg --- 8
rel --- 9
tær --- 10
ted --- 11
rel --- 12
dot --- 13
dol --- 14
Aldrig Suk fra denne Læbe lød,			a
Aldrig smelted' Graad fra dette Øie,			b
Denne Ungdom, dette Guddomsnøie			b
Evig troner over Jord og Død.			c
Da fra denne Læbe Almagt bød,			d
Hendelsen sit Septer maatte bøie;			b
Disse Øine over Jordens Høie,			b
Liv og Lys og Fryd og Haab udgød.			e
Dog, hvad mørkner disse Øines Straaler?			f
Hvad betynger dette Aandedræt?			g
Tungsind, Medynk Jorden kalder det:			h
Saa, i Røg af Løgnens Offerskaaler,			f
Gud, paa Evighedens Rand han stod			i
Og nedstyrted' sig i Tidens Flod.			j
abbcdbbefghfij
./staffeldt01val.xml workid69902 
ene --- 1
dab --- 2
dav --- 3
ene --- 4
ene --- 5
dar --- 6
dah --- 7
ene --- 8
gor --- 9
egn --- 10
egn --- 11
goj --- 12
egn --- 13
got --- 14
I Mildhed mod hans Søn sig at foreene			a
Prometheus Genier og Guder bad:			b
Vi give Mæle, Tanke, Kunst og Qvad,			c
Saa raabte Smintheus, Hermes og Athene.			a
O store Zeus - Kronion, du alleene			a
Forsmaaer at træde i de Mildes Rad?			d
Velan, udbrød hans grumme Haan og Had,			e
Med Nød og Død jeg vil din Søn forlene.			a
Da dysser jeg, som sødt og tit bedrog,			f
Ham ind i Drøm, at Urnen snart skal springe,			g
Og han nyebaaren sig af Asken svinge.			g
Saa nynned' Phantasus og barnlig jog			h
En Sommerfugl med nysudvoxen Vinge,			g
Som paa Athenes Hielmbusk Sæde tog.			i
abcaadeafgghgi
./staffeldt01val.xml workid69984 
dek --- 1
dlæ --- 2
dlæ --- 3
dek --- 4
dek --- 5
lei --- 6
lei --- 7
dek --- 8
edl --- 9
rek --- 10
iev --- 11
rek --- 12
nah --- 13
nar --- 14
Dig, Natur fuldendt neddukked'			a
Dybere i alt det Skiønnes Væld,			b
I hvis blide Ynde, fromme Hæld			b
Hendes Almagts store Kreds sig lukked!			a
Mythen lærer, det var dig, som plukked'			a
Først i farlig Frugt det store Skiel,			c
Sagnet, at med fremmest aabnet Siel			c
Først du styred', skiønt for Magen bukked'.			a
Siig, hvi følger, Hulde, du da ei,			d
Først foran i Løbebanens Skranker,			e
Magen siden paa hans Seiersvei?			f
Atalante liig, du barnlig sanker			e
Smiggerns gyldne Æbler, medens han			g
Seiervinget iler dig foran.			h
abbaaccadefegh
./staffeldt01val.xml workid70057 
red --- 1
den --- 2
dem --- 3
red --- 4
red --- 5
deh --- 6
der --- 7
red --- 8
dug --- 9
red --- 10
red --- 11
dub --- 12
rek --- 13
rek --- 14
Med et Slør Urania2) hist spinder			a
Eros, svæver du til Jorden ned,			b
Og saa himmelskt tryllende dermed			c
Jordisk Skiønhed for vort Blik omvinder,			a
Saa at alle Tidens Ar forsvinder			a
Og for salig drømt Fuldkommenhed,			d
Med Urania i hellig Fred,			e
Hvert Begiær i Tankens Furer rinder.			a
Harmoniens Fødte, rene Gud,			f
Saa du os fra vor Fornedring leder			a
Blid tilbage, med indvi'de Kieder,			a
Saa hvad Skiebnen skilled', ved dit Bud			g
Bristende af Selvheds trange Skranker,			h
Sig igien til salig Eenhed sanker.			h
abcaadeafaaghh
./staffeldt01val.xml workid73855 
rør --- 1
rev --- 2
rev --- 3
røl --- 4
røt --- 5
rev --- 6
rev --- 7
reø --- 8
red --- 9
dnu --- 10
dnu --- 11
red --- 12
red --- 13
dnu --- 14
En Kuppel, Eenfolds Værk, af flettet Rør			a
Paa Eegestammers gamle Kreds sig hæver.			b
I deres Mellemrum Syringen væver			b
Sig med Akasier rundtom til Slør.			c
Her Solen kun i Dug neddryppe tør			d
Naar Løvets Net for Luftens Aande bæver,			b
Kun Gjenlyd her af fierne Sange svæver			b
Og svindende, som Dagens Straale, døer.			e
Elysisk Frihed, Fred og Lise finder			f
Hver Klagens Søn i dette Tempelrund,			g
Som i den tauriske Gudindes Lund:			g
Her Sorg og Anger, Savn og Længsel svinder;			f
Ved Glemsels Bæk som billedløs henrinder,			f
Med bunden Flugt sank Tiden selv i Blund.			g
abbcdbbefggffg
./staffeldt01val.xml workid73957 
rev --- 1
der --- 2
dev --- 3
rev --- 4
rev --- 5
det --- 6
den --- 7
rev --- 8
gir --- 9
rel --- 10
rel --- 11
gid --- 12
red --- 13
red --- 14
Skjønne Dal! Hvor Fjeldets Trudsel svæver			a
Skyggende, høit over Hyttens Fred;			b
Hvor befrugtet af dens Dyrkers Sved,			c
Klippen sig med Slettens Fylde hæver.			a
Skjønne Dal! hvor Ørknens Ranke væver			a
Sig om sjunkne Ridderopholdssted,			d
Medens Blomsterfog i Hvirvler ned			e
Paa hver Hyttes luune Straatag bæver.			a
Skjønne Dal! hvor Elven billedrig,			f
Reen og Blid, liig Geßnerske Idyller,			g
Mellem Ossianske Klipper skyller.			g
Fred og Fylde, skjønne Dal! i dig			h
Ørknens Aand med Blomsterkjeder binder			i
Og med Smiil hans Vildhed overvinder.			i
abcaadeafgghii
./staffeldt01val.xml workid74051 
rea --- 1
etl --- 2
etl --- 3
rea --- 4
rea --- 5
etl --- 6
etl --- 7
raa --- 8
eht --- 9
ett --- 10
nel --- 11
rev --- 12
rev --- 13
neh --- 14
Rig ved meer end Phantasos formaaer,			a
Med Kronions Bæger, Søsterns Belte,			b
Under Nattens tause Stjernetelte			b
Hos indslumret Yndling Luna staaer.			a
Og han eier alt hvad Haabet spaaer			a
Naar i Længsel kjelne Hjerter smelte,			b
Naar sig Skjaldesangens Bølger velte			b
Under Roser fra Elysiums Vaar.			c
Liig Gudinden i den skjønne Mythe,			d
Ført af Hesper til min ringe Hytte,			e
Synker et Phantom fra Himmelen.			f
Undrende jeg stirrer, sukker, bæver,			g
Brændende min Sjel paa Læben svæver			g
Og i indbildt Lyst jeg daaner hen.			h
abbaabbcdefggh
./staffeldt01val.xml workid74135 
døg --- 1
rev --- 2
rev --- 3
død --- 4
døj --- 5
rev --- 6
rev --- 7
døn --- 8
reg --- 9
dni --- 10
reg --- 11
nik --- 12
red --- 13
red --- 14
Vellyst her al sin Magie udgød:			a
Skjøndt af den endnu hver Nerve bæver,			b
Dog Hun Barmen med nye Længsel hæver			b
Og igjen gad daanet Elskovs Død.			c
Rundt om Mund og Kind, om Barm og Skjød			d
Attraa sig, liig Efeuranker, væver;			b
Rundt en Sværm beruuste Tanker svæver,			b
Sig tilegnende den Lyst hun nød.			e
Uberømt i Marmorskjødet ligger			f
Elskeren; Arachnes tætte Spind			g
Skjuler Sarcophagens gyldne Smigger.			f
Kunstner'n vaager lyst i Mindets Skin			h
Mens den første Glemselsdøden blunder,			i
Dog ei ham, den Glemte jeg misunder.			i
abbcdbbefgfhii
./staffeldt01val.xml workid74337 
rol --- 1
ega --- 2
ega --- 3
rop --- 4
roh --- 5
ega --- 6
ega --- 7
dro --- 8
øtp --- 9
den --- 10
deh --- 11
edø --- 12
sil --- 13
sir --- 14
Fra Manddoms Høi, igiennem Alvors Flor,			a
Uforberedet, skuer jeg tilbage:			b
Ak! mine Ungdoms Glæder Afskeed tage			b
Og Minders Liigfærd følge deres Spor.			c
Tør jeg ei meer med alle Musers Chor			d
Naturens Dands for Jovis Blik ledsage?			b
Maae Tanken alt med grusom Hast bortdrage			b
Fra Skabningen Chariters Tryllegiord?			e
Du som min Barm ved Skjønheds Skiær optø'de			f
Og Himlens Glæde lokked' til mig ned,			g
Stands i dit sidste Suk, o Følsomhed!			h
Og du som døer med hver en Aftenrøde			i
I Ungdoms drømte Phantasopolis,			j
Stands, spraglet Letsind, stands Ephemeris!			k
abbcdbbefghijk
./staffeldt01val.xml workid74422 
vat --- 1
eno --- 2
eno --- 3
var --- 4
var --- 5
eno --- 6
eno --- 7
vag --- 8
set --- 9
rea --- 10
set --- 11
rea --- 12
ekn --- 13
ekn --- 14
Stands, o Ædling, her din Vandringsstav,			a
Og med Tak og Graad og Klagetone			b
Ved de friske Høie du forsone			b
De henfarne Heltemaners Krav.			c
Sagnet leired' sig ved deres Grav			c
Da de sank til Underverdnens Zone,			b
Thi for din, Okeanos! din Krone1)			b
Hver med Fryd sin Helteaand opgav.			d
Vaar og Høst paa deres Grave skiftes;			e
Trindt Naturen bliver og forgaaer,			f
Ak! og selv det gjemte Støv bortviftes.			e
Mindet ei! I Tidens Favn det staaer			f
Medens frem bag Slægter Slægter vanke			g
Uforgiængeligt som Dyd og Tanke.			g
abbccbbdefefgg
./staffeldt01val.xml workid74824 
dnu --- 1
del --- 2
del --- 3
dnu --- 4
dnu --- 5
del --- 6
del --- 7
dnu --- 8
eiø --- 9
gis --- 10
eiø --- 11
gil --- 12
eiø --- 13
gid --- 14
Ved Arnos Bred, i kiølig Aftenstund,			a
Saa tankefuld og øm Theresa smiled';			b
Ved hendes Fod jeg kierlig sad og hviled'			b
Min Kind paa hendes Haand, saa blød og rund.			a
Med Sang jeg dyssed' hende ind i Blund.			a
Og mens i Harmoniens Favn hun hviled'			b
Med Zephyrs lette Flugt min Læbe iled'			b
Berørende, hen over hendes Mund.			a
Men med min Fred for det forvovne Nøie			c
Jeg bøde maae, thi Sukke trænge sig			d
Nu af min Barm og Taarer af mit Øie.			c
Blund evig, Hulde! Idas Jæger lig!			e
Som Luna øm, jeg evig mig skal bøie			c
I elskende Betragtning over dig.			f
abbaabbacdcecf
./staffeldt01val.xml workid75105 
red --- 1
neh --- 2
nei --- 3
red --- 4
red --- 5
neg --- 6
ned --- 7
red --- 8
gim --- 9
edi --- 10
gid --- 11
ivd --- 12
røt --- 13
røl --- 14
O du som kun indviet Hierte finder			a
Mens for Begrebets Favn du svæver hen;			b
Som neppe synlig, stedse nye igien			c
I skiønnere Forvandlinger forsvinder;			a
O Charis, som med hellig Bluefærd vinder			a
Hiin siungne Tryllegiord om Skabningen1)			d
Og Støvets Æt saa sødt og fast til den			e
Ved luttret Kiendsel, adlet Attraae binder:			a
Lad end, o lad med de Udkaarne mig			f
Dig, Dydens Eos, rødmende Sylfide,			g
O lad mig sværmeriskt ledsage dig!			h
I dine Rosenskygger den Indvi'de			i
Ved uvis Klarhed henrykt møde tør			j
Urania i luftig-vævet Slør.			k
abcaadeafghijk
./staffeldt01val.xml workid75228 
red --- 1
gil --- 2
gir --- 3
red --- 4
red --- 5
gis --- 6
gim --- 7
red --- 8
mei --- 9
rer --- 10
mer --- 11
rer --- 12
med --- 13
rer --- 14
Dig, som Solen fra sit Lys forskyder,			a
Perlemusklens blinde Fange, lig,			b
Og som du, ved skiulte Skatte rig,			c
Livet jeg i selvskabt Fængsel nyder.			a
Idealisk, luttret Stof udflyder			a
Af min Siel og yndigt sanker sig			d
Til en digtet Verden rundt om mig			e
Ved hvis Skabning høi're Love byder.			a
Mit olympisk-skiønne Fredenshiem			f
Langs med Tidens Bred jeg troefast fører			g
Mellem nøgne Klipper med mig frem.			h
Bølgens Suk derude jeg ei hører			g
Mens for Mennesk'hedens Diadem			i
Hemmelig min Perle1) jeg fuldfører.			g
abcaadeafghgig
./staffeldt01val.xml workid75330 
dlæ --- 1
red --- 2
red --- 3
lei --- 4
dlæ --- 5
red --- 6
red --- 7
lei --- 8
reu --- 9
gil --- 10
gid --- 11
reu --- 12
reu --- 13
gis --- 14
Der hvor Glædens uoprørte Væld			a
Ud fra Jovis Stiernetrone rinder,			b
Phantasie med luerøde Kinder			b
Spiren vifted' hen i Kunstnerns Siel.			c
Dydens Fred som til olympiskt Hæld			a
Luttrer hver en Fryd som Hiertet finder,			b
Tanken under hvilken Jorden svinder,			b
Pleied' den i hans udkaarne Siel.			c
Til da Genien som frugtbar ruer			d
Med udfoldet Vinge, Taagen lig,			e
Lykkelige Kunstner, over dig,			f
Skabning vinker - bryndigt Jorden skuer,1)			d
Ah! men snart forvoven Elskovs Luer			d
Luttrede paa Altret lægge sig.2)			g
abbcabbcdefddg
./staffeldt01val.xml workid75443 
eno --- 1
raa --- 2
rea --- 3
eno --- 4
eno --- 5
rea --- 6
raa --- 7
eno --- 8
ste --- 9
edæ --- 10
ter --- 11
edæ --- 12
eor --- 13
eob --- 14
Visnende, den vundne Palmekrone			a
Falder her af Mennesk'hedens Haar,			b
Her hvor Skiebnen Philippiden slaaer			c
Og nedtræder indtil Ormens Zone.			a
Spot og Vanvid, ja! Bønhørings Trone			a
Reised' hist hvor Bønners Trængsel staaer:			c
Der er ingen Zeus-Kronion naar			b
Denne Qvalkolos ham skal forsone.			a
Thi maa Laster slæbe Støvets Æt			d
Hen for denne Marters Dommersæde,			e
Ak! hvi lærte den da Pligt og Ret?			f
Hvi ei førtes ved Instinktens Kiæde			e
Den paa Rovets Spor, til Hulens Roe,			g
Langt fra Tankens rædsomskiønne Boe!			h
abcaacbadefegh
./staffeldt01val.xml workid75560 
eno --- 1
dol --- 2
dom --- 3
eno --- 4
eno --- 5
dof --- 6
dob --- 7
eno --- 8
reh --- 9
edæ --- 10
edæ --- 11
dræ --- 12
egi --- 13
egi --- 14
Er det dig som i din Tryllezone2)			a
Hver en Yndes Billed' glimre lod,			b
Mens usmittet Glæde, ædelt Mod			c
Festligt krandset, dandsed' om din Trone?			a
Er det dig, lystsmilende Dione,			a
Ved hvis Alters bønforslidte Fod			d
Lovpriist Savn og skyldfri Angerbod			e
Tage mod den grumme Tornekrone?			a
Hvilken Phantasie vanskabte her,			f
Ængstligt krybende i Trællens Kiæde,			g
Dig med Bøddelhaand, o Jordens Glæde?			g
Saa et barskt, blodtørstigt Folkefærd,			h
Klækket op i Ørknens bange Rige,			i
Dig af Dødehavet saae fremstige.			i
abcaadeafgghii
./staffeldt01val.xml workid75684 
etr --- 1
gil --- 2
gir --- 3
etr --- 4
etr --- 5
gis --- 6
gir --- 7
etr --- 8
røl --- 9
rei --- 10
rei --- 11
røb --- 12
ned --- 13
ned --- 14
Rasende, selvmordrisk her sit Hierte			a
Staten traf og af dens Kiempelig			b
Ryggesløshed, Blodskyld, Borgerkrig,			c
Lastens Vanvid1) hvinende fremgiærte.			a
Paa hvert Aasyn end i Nag og Smerte			a
Maler Misdaad, Vanhæld maler sig:			d
Voldets Morderbrøl og Uskylds Skrig			c
Her paa Gud og Fremtid tvivle lærte.			a
Bort med Gratiernes lette Slør			e
Og med alle Kunsters Tryllerier!			f
Tier, Latterns kaade Hvirvler, tier!			f
Anger her sig sønderrive bør,			g
Indtil ved Æoners Afløb Jorden			h
Selv fra Mindet reen er tvættet vorden.			h
abcaadcaeffghh
./staffeldt01val.xml workid75774 
gid --- 1
edæ --- 2
edæ --- 3
gim --- 4
gis --- 5
edæ --- 6
edæ --- 7
gil --- 8
ons --- 9
esd --- 10
edo --- 11
mod --- 12
egi --- 13
egi --- 14
Tøv, Seklets Genius! jeg holder dig			a
Ved blodigt Haar. Til Viisdoms Dommersæde			b
Som Dyders og Chariters Taarer væde,			b
Til Regnskab og til Dom du følge mig.			c
Han fulgte, taug og bradt indhylled' sig			d
For Sagnet som med Tavlen var tilstæde;			b
Fremraslende i Følgetiders Kiæde,			b
Han svandt - og Dommen1) udbrød, Tordnen lig:			e
Halv Pericles, halv Attila, du sno'de			f
Uhyre, Musens blide Krandse om			g
Barbarens Kølle som ved dig fremgrode.			h
Du Tvivl af Tænkerns sprukne Helligdom,			i
Titansk Begiær af Sæders faldne Rige			j
I Fredløshed omhvirvlet, bød fremstige.			j
abbcdbbefghijj
./staffeldt01val.xml workid79723 
reg --- 1
dei --- 2
der --- 3
reg --- 4
reg --- 5
den --- 6
dee --- 7
reg --- 8
air --- 9
red --- 10
red --- 11
ais --- 12
red --- 13
red --- 14
Ceres kommer - Sædens gyldne Riger			a
Vidt henbølge i Gudindens Fied,			b
Jæg'ren slutter med Naturen Fred,			c
Og Nomadens Telt for Hytten viger.			a
Hastig da, med Borgerkronen, stiger			a
Samfundsmusen fra Olympen ned,			d
Og ved Lovens Rhytmus alle Meed,			e
Til en Chordands Alles Iid forliger.			a
Men naar Ceres og Egeria,			f
Meierens og Borgerens Gudinder,			g
Ax og Egeblade sammenbinder,			g
Da tilbedte Amathusia!			h
Med Chariterne du dig indfinder			g
Og om alt din Rosenkjede vinder.			g
abcaadeafgghgg
./staffeldt01val.xml workid79823 
dro --- 1
reg --- 2
reg --- 3
rop --- 4
roh --- 5
reg --- 6
reg --- 7
reo --- 8
eræ --- 9
vor --- 10
vol --- 11
eræ --- 12
nej --- 13
neh --- 14
Lyt i hellig Fred, o tause Jord!			a
Festlig Samdragt i Naturens Riger!			b
Hviil hos trygge Hind, velkomne Tiger!			b
Stands, o gridske Død! paa Livets Spor!			c
Lyt, Prometheiders faldne Chor!			d
Thi af Digt'rens Indre Sangen stiger,			b
I prophetisk Anelse han sviger			b
Tidens Bud og over Jorden boer.			e
Løftet om en salig Fredenssphære			f
I hans reene Barm Natur indgrov,			g
Thi hans Anelse er Verdners Lov.			h
I hans Trylleskabelse vi bære			f
Uranidens Billede igjen:			i
Æt'ren aabnes, Jorden svinder hen.			j
abbcdbbefghfij
./staffeldt01val.xml workid79896 
red --- 1
den --- 2
deh --- 3
red --- 4
red --- 5
dei --- 6
der --- 7
red --- 8
mei --- 9
egn --- 10
egn --- 11
med --- 12
rek --- 13
rek --- 14
Er det Blændværk? Mon en Guddom leder			a
Mig til Thetis's Bryllupsgrotte ned,			b
Mens indbudne Guders Eenighed			c
Hver en Høitidsgave der omspreder?			a
Harmonien her i gyldne Kjeder			a
Drager alle Kunster paa sit Fied;			d
Et Elysion af Fryd og Fred			e
Rundt for Sands og Hjerte sig udbreder.			a
Lad Kritik i Trylleriets Hiem,			f
Eris lig, ubuden, sig indtrænge			g
Og blandt Kunsterne sin Fakkel slænge!			g
Thi forgjæves! Harmonien dem			h
Samlede, i hellig Favn indlukker,			i
Medens Glædens Taare Faklen slukker.			i
abcaadeafgghii
./staffeldt01val.xml workid79979 
red --- 1
rør --- 2
røf --- 3
red --- 4
red --- 5
røl --- 6
reø --- 7
red --- 8
nuk --- 9
emm --- 10
dnu --- 11
emm --- 12
dnu --- 13
dnu --- 14
Tiden folkerige Stæder fælder,			a
Hvor de kneised', hvisler Sumpens Rør;			b
Over støvomhvirvlet Afgrund før			c
Svimlende, sig Tankeløshed hælder.			a
Stumme Glemsel, med en Krands af Nelder			a
Og et Spindelvæv til Pryd og Slør,			d
I hvis Favn ældgamle Minde døer,			e
Og Æoners lange Strøm bortvælder:			a
Skjønne Guddom, for hvis Aasyn kun			f
Daaren bæver, boer ei i dit Gjemme			g
Mere Fred end i Dianas Lund?			h
Lær mig, glemt af alle, alt forglemme!			g
Hvad er mod dit tankeløse Blund			h
Selv et Navn saa stort som Jordens Rund!			h
abcaadeafghghh
./staffeldt01val.xml workid80076 
red --- 1
dla --- 2
lae --- 3
red --- 4
red --- 5
lad --- 6
dla --- 7
red --- 8
var --- 9
rev --- 10
red --- 11
rev --- 12
rev --- 13
vag --- 14
Rundt Fornuft min Ungdoms Feeslot tænder,			a
Pralende med sit forhadte Kald;			b
Skilt fra Elskov, Leeg og Ideal			c
Ak! paa Manddoms Høi jeg mig erkjender.			a
Eengang end mit Afskedsblik jeg vender			a
Ned til den forladte Trylledal,			d
Medens for min Fod, med sagte Fald,			b
Banen fjern i Aldrens Ørken ender.			a
Er det hist, hvor Tid med dagligt Krav			e
Af sin Myndling hvert et Laan gjenkræver,			f
Og til Olding Manden klæder af?			a
Er det hist, hvor Nevtons1) Taare bæver,			f
Naar ei meer, o Sjel! du Tanken hæver,			f
Kjæmpetanken, du selv Fødsel gav?			g
abcaadbaefaffg
./staffeldt01val.xml workid80178 
det --- 1
egi --- 2
egi --- 3
den --- 4
deh --- 5
egi --- 6
egi --- 7
dei --- 8
eda --- 9
gna --- 10
gna --- 11
eda --- 12
rov --- 13
reo --- 14
Pogen paa sin Kjephest far' afsted			a
I Triumph til Lykkens søgte Rige,			b
Mens Fortuna til den spæde Pige,			b
Som en spraglet Dukke, svæver ned.			c
Kun hvor Uskyld og Uvidenhed			d
Af Naturens Indhegn ei undvige,			b
Meerbegjær og Anger ikke stige			b
Op fra Acheron i Glædens Fied.			e
Derfor, Fabio! du overlade			f
Til Naturens Omsorg hver en Trang,			g
Tage Retsind kun til Stand og Rang.			g
Troe mig! Skyldfri Eenfolds tunge Spade			f
Lett're er end Kongens Septer, hvor			h
Høit hos Ørnen Sorgens Ugle boer.			i
abbcdbbefggfhi
./staffeldt01val.xml workid85261 
ter --- 1
dav --- 2
das --- 3
ter --- 4
ter --- 5
dal --- 6
dar --- 7
ter --- 8
gee --- 9
ren --- 10
ren --- 11
gee --- 12
egø --- 13
egø --- 14
Før Sonnettets Genius kun læret			a
Gad Petrarchas spæde Veemodsqvad,			b
Han paa Liljekalkens Bredde sad,			c
Kiælent klukkende i Aftenskiæret.			a
Som en Sylfe Dug, gad han fortæret			a
Elskovs Taarer paa et Rosenblad;			d
Jaget Sukkes Hob i ordnet Rad,			e
Bobler lig, af Elskovs Barm opgiæret.			a
Tidens Genius som herlig steeg			f
Til Olympen, over Skyers Baner,			g
Ham i sin Forbiflugt saa formaner:			g
Følg mig du! Forlad din Børneleeg!			f
Hist du med Athenes Hielmbusk spøge			h
Og at løfte hendes Spyd forsøge.			h
abcaadeafggfhh
./staffeldt01val.xml workid85345 
red --- 1
vok --- 2
voh --- 3
red --- 4
red --- 5
vol --- 6
vol --- 7
red --- 8
ren --- 9
egi --- 10
egi --- 11
ree --- 12
egi --- 13
egi --- 14
Over Wiens Steenkolossers Rader			a
Hvirvler Røgen af en antændt Skov;			b
Id og Lyst med Fod og Hiul og Hov			c
Sliber, pløier, knuser hiine Gader.			a
Jeg Aartusinde tilbageblader,			a
Da end ingen Folkehyrdes Lov			d
Ned fra Himlen steeg med Skrift og Plov			d
Til Danubens strøifende Nomader.			a
Hvilket Dyb! Dets Maal Æoner er!			e
Maale paa Fuldkommenhedens Stige			f
Fleer vor Frastand fra Fornuftens Rige?			f
Frem i Tiden ligelangt jeg seer:			g
Dybt, som hiine for vort Blik undvige,			f
Sees vi engang af Daimoners Lige.			f
abcaaddaeffgff
./staffeldt01val.xml workid85421 
red --- 1
dnu --- 2
dnu --- 3
red --- 4
red --- 5
dnu --- 6
nuk --- 7
red --- 8
tsø --- 9
reg --- 10
tsø --- 11
reg --- 12
tsy --- 13
reg --- 14
Venskab, Søvn og Elskov troeløs vender			a
Sig mod Lykken i dens Middagsstund;			b
Selv saa stor som hele Jordens Rund,			b
Hæderns Hymne Vennesuk ei kiender.			a
Milde Haab! Din Purpurmorgen brænder			a
Selv i Tungsinds og Erinners Lund;			b
Stjernebuen ligt, i Mørket kun			c
Skiønnest sig dit Himmelskiær antænder.			a
O hvor yndig, med en Engels Røst,			d
Ved en Krands af Natfioler fager,			e
Hvidsker du til Taalmod hist din Trøst:			d
Hun til Modgangs Bue, uden Klager,			e
Øiet løfter og med jevnet Bryst			f
Stor som Niobe, hver Piil modtager.			e
abbaabcadedefe
./staffeldt01val.xml workid85505 
rea --- 1
reg --- 2
reg --- 3
rea --- 4
rea --- 5
reg --- 6
reg --- 7
raa --- 8
egn --- 9
dei --- 10
egn --- 11
deh --- 12
egn --- 13
den --- 14
Naar du Vingen om min Isse slaaer,			a
Løsnet ud af Tidens Kreds jeg springer,			b
Egenvældes Tryllesepter svinger			b
Og ved Skiebnens brustne Urne staaer.			a
Hvad prophetisk reene Hierte spaaer			a
Og hvad Sagnets Æolsharpe klinger,			b
Meer end Sagn og Spaadom jeg fuldbringer			b
Rundt om mig til stolt-indbildte Kaar.			c
Lad mig saa i evig Svimmel hænge!			d
Bind for evig under mine Fied			e
Tidens Bølger med Arions Strenge!			d
End indsvøb mig i Usynlighed,			f
At ei Guderne af Avind slænge			d
Tordnen i min skiønn're Verden ned!			g
abbaabbcdedfdg
./staffeldt01val.xml workid85589 
red --- 1
gor --- 2
gol --- 3
red --- 4
red --- 5
got --- 6
gaa --- 7
red --- 8
reh --- 9
ell --- 10
nej --- 11
ell --- 12
gat --- 13
gad --- 14
Seirende, i Ørkner, Sumper, Heder,			a
Orientens Ynka! du fremdrog,			b
Og med himmelsk Smiil og Stemme slog			c
Tigern Vildhed ved din Fod i Kieder.			a
Siig, mon her Naturen sig bereder			a
Atter til Triumphvei for dit Tog?			d
Her hvor Kunsten ved sit Blomsteraag			e
Den paa Tankens Straalebaner leder.			a
Ja, din Tempelhalle reistes her!			f
Olmer sig til Pillerader stille,			g
Medens Flodlasuren Tiljen er.			h
Festligt naae fra Pille hen til Pille			g
Druekieder; Efeus Væv som Tag			i
Over mig udlukker Dug og Dag.			j
abcaadeafghgij
./staffeldt01val.xml workid85664 
ned --- 1
edi --- 2
edi --- 3
eid --- 4
eig --- 5
ivd --- 6
edi --- 7
ibr --- 8
etd --- 9
gna --- 10
etd --- 11
etd --- 12
gna --- 13
gna --- 14
Hvilken Vellyst brænder Guden i!			a
Kun Dione, ved Lyæos's Side			b
Moder blivende til en Charide,			b
Nynner den i Sukkemelodie.			c
Lyst, til hvis forgudende Magie			d
Skiebnen Nervers Dirren ei indvi'de,			e
Kun som Drøm og Anelse tør glide			b
Fiern paa min Bevistheds Rand forbi.			f
Saa, Orpheussiungne! saa du brændte			g
Da af Harmoniens Skjød du sprang			h
Og til Liv og Vellyst Chaos tændte.			g
Jordens Lyst din's Billed' kun fuldendte			g
Da med Væsners Hær, ved Stjerneklang,			h
Hiin i Solens Straalekiede hang.			h
abbcdebfghgghh
./staffeldt01val.xml workid85753 
 --- 1
 ---                   Fred paa Jorden og i Barmen Fred
eda --- 2
eda --- 3
del --- 4
den --- 5
eda --- 6
eda --- 7
der --- 8
rel --- 9
rea --- 10
rea --- 11
rel --- 12
rel --- 13
rea --- 14
			a
			b
Er den store, uopløste Gaade;			b
Enkelt Kraft og evig Almeenmaade,			c
Hvilken Kiede samler disse Led?			d
Mens jeg for mit Selv maae knæle ned,			b
Blodig Afgud, grusom Dyrker baade,			b
Vil Foreeningsdriften herligt raade,			e
Strømmende hen over Selvheds Bred.			f
Ja! til Formers Fredensrige iler			g
Denne Trang, som Jord og Tid forsmaaer,			g
Og med Alt i saligt Slægtskab staaer.			f
Hist en evig Afrodite smiler,			f
Og i Fred den indre Verden hviler			g
abbcdbbefggffg
./staffeldt01val.xml workid85848 
gni --- 1
rei --- 2
rei --- 3
gni --- 4
gni --- 5
rei --- 6
rei --- 7
gni --- 8
ekk --- 9
mod --- 10
etd --- 11
ekk --- 12
vat --- 13
vag --- 14
Ufulgt, vovsomt, over Ord og Ting,			a
Tankeverdnens Æronaut, jeg sveier;			b
Mængdens Trængsel under mig sig dreier			b
Lig en Myggeskye, i Leeg omkring.			a
Svimlende, ved Kiedens første Ring			a
Voldsomt jeg i Ligevægt mig veier,			b
Lig Cometen, som kun ikke skeier			b
Af sin Banes dristigt-skrevne Sving.			a
Skal jeg, tør jeg vove at udsukke			c
Hvad jeg bar i Tausheds Helligdom?			d
Gierne, ak! jeg gierne vendte om.			e
Gierne jeg for Kiephest og for Dukke			c
Min utrættelige Kunstnerstav,			f
Ak! og selv mit Ideal bortgav.			g
abbaabbacdecfg
./staffeldt01val.xml workid85922 
egi --- 1
das --- 2
dav --- 3
egi --- 4
egi --- 5
dar --- 6
dat --- 7
egi --- 8
gis --- 9
rel --- 10
gid --- 11
rel --- 12
gim --- 13
rel --- 14
Tidt jeg giennem Mindets Skyggerige			a
Sukker efter hvad jeg før besad,			b
Som om Aanden alt i Svaneqvad			c
Vilde til sit Fødeland bortvige.			a
Snart de Elskedes Phantomer stige			a
For mit Blik, i yndig malet Rad,			d
Dog blant dem, fra Tusciernes Stad1),			e
Skrider seirende Diones Lige.			a
Sult paa Florents's Høie2) leirer sig,			f
Arno's Bølge mod sit Udspring triller			g
O Theresa! før jeg glemmer dig!			h
Slette, Bierg og Hav fra dig mig skiller,			g
Derfor Døden blidt tilsmiler mig			i
Mens i Himlen jeg dit Billed' stiller.			g
abcaadeafghgig
./staffeldt01val.xml workid86038 
gna --- 1
rem --- 2
rem --- 3
gna --- 4
gna --- 5
rem --- 6
rem --- 7
gna --- 8
rel --- 9
rel --- 10
dar --- 11
rel --- 12
dag --- 13
dav --- 14
Mandens Høihed i din Himmelsang			a
Idealsk med Møens Ynde stemmer,			b
Som tvetydigt Kiøn om Liber's Lemmer			b
Sig i yndig-blandet Omrids svang.			a
Hvert et Hierte Nag og Tvivl og Trang,			a
Overgivet til din Vellyd, glemmer:			b
Harmonie hvert indre Oprør tæmmer,			b
Skiøn som den der af din Barm udsprang.			a
Naar i Venskabs Favn Saldagno2) hviler			c
Og hans Aand i Melodie bortiler,			c
Da det bæver giennem Væsners Rad:			d
Ah! men Døden al sin Skræk bortsmiler,			c
Og hver Bævende henslumret gad			e
I Saldagnos søde Svaneqvad.			f
abbaabbaccdcef
./staffeldt01val.xml workid86170 
den --- 1
reg --- 2
reg --- 3
deh --- 4
der --- 5
reg --- 6
reg --- 7
dem --- 8
red --- 9
rol --- 10
rop --- 11
red --- 12
red --- 13
dro --- 14
I Nattens Slør, af Taushed ledet, ned			a
Til Psyche Amor fra Olympen stiger,			b
Med navnløs Fryd hun til hans Barm sig smiger,			b
Med glæde-vogtende Uvidenhed.			c
Men Nysgjær snart om Rosenleiets Bred			d
Forførende, lig Edens Slange, sniger:			b
For Lampens Skin den Himmelske bortviger			b
Og Blufærds skiønne Charis følger med.			e
Forgiæves, Psyche! mindefuld du væder			f
Dit Leiested, i Savnets Enkeflor			g
Henstirrende paa Flugtens tomme Spor.			h
Saa flygte, uden Gienkomst, Hiertets Glæder,			f
NaarVidet med sin Fakkel blandt dem træder			f
Og giennemstraaler deres Slør og Giord.			i
abbcdbbefghffi
./staffeldt01val.xml workid86247 
reu --- 1
nae --- 2
nah --- 3
reu --- 4
reu --- 5
dna --- 6
dna --- 7
reu --- 8
dol --- 9
reu --- 10
dof --- 11
reu --- 12
der --- 13
den --- 14
Sover, mens udfoldet Natten ruer			a
Over Luft og Jord og Ocean!			b
Sover, mens med Svøben ingen Khan,			c
Og med Tordnen ingen Lama kuer!			a
Under Fængslets skimmelfulde Buer,			a
Lænket Misdaad, sov paa Helveds Rand!			d
Sov, o strenge Straf, i Søvnens Land,			d
Mens selv Samvid Lasten ikke truer!			a
Modgangs Aand hist paa optegnet Blod			e
Slumrer ogsaa, Hævnens dorske Luer,			a
Misvæxts Meeldugurne ved sin Fod.			f
Ømme Moder lig som bøiet skuer			a
Sødt inddysset Spædes skyldfri Fred,			g
Seer paa Jorden milde Guddom ned.			h
abcaaddaeafagh
./staffeldt01val.xml workid91252 
egn --- 1
tsø --- 2
tsy --- 3
egn --- 4
egn --- 5
tsy --- 6
tsø --- 7
egn --- 8
lak --- 9
lag --- 10
ekk --- 11
lad --- 12
ekk --- 13
ekk --- 14
Skyer ned paa Dødens Hæle hænge,			a
Bag ham lyder Savnets Klagerøst,			b
Med ham dog til Lethes Taagekyst			c
Phantasiens Straaleblikke trænge.			a
Lig en Klang af sprungne Harpestrænge,			a
Aanden lig af Rosens Purpurbryst,			c
Fløi din spæde Aand, af Sløret løst,			b
Til Elysions forklarte Enge.			a
Paa din Grav, din Grøntørvvugge, skal			d
Fra et Rosentræ en Nattergal			e
Dig til Minde sine Klager klukke.			f
Og naar Vaaren krandser Høi og Dal,			g
Skal din Moder under ømme Sukke			f
Dig til Minde, ak! en Knop afplukke.			f
abcaacbadefgff
./staffeldt01val.xml workid91337 
red --- 1
lii --- 2
lii --- 3
red --- 4
red --- 5
dli --- 6
dli --- 7
red --- 8
dna --- 9
edn --- 10
dna --- 11
edn --- 12
edn --- 13
nak --- 14
Tidens Bølge Glædens Boble føder,			a
Neppe hævet, brister den med Iil,			b
Ak! og da for hvert et vovet Smiil			b
Du med Savnets Taarefloder bøder.			a
Med sin Gienfrydskalk Erindring møder			a
Lykkens Yndlinger, som Hebe mild,			c
Som en Eumenide grum og vild,			c
Savnets Dolk i Vanhælds Bryst hun støder.			a
Guder kun til gyldne Sædes Rand			d
Glædens Flugt med evig Lænke binde;			e
Glemsel flyder kun i Dødens Land:			d
Thi vær glædeløs! Dig hærdet finde			e
Hvad din Arm ei stedse kan omvinde,			e
Eller tabt, din Barm ei glemme kan!			f
abbaaccadedeef
./staffeldt01val.xml workid91412 
gna --- 1
red --- 2
red --- 3
gna --- 4
gna --- 5
red --- 6
red --- 7
gna --- 8
elæ --- 9
elæ --- 10
dna --- 11
dna --- 12
reb --- 13
reb --- 14
Aldrig jeg bortødsled' Harpens Klang,			a
Thi jeg kiender alt hvad Jorden pryder,			b
Hvad Naturen blind frivilligt yder,			b
Kunstens Medgift og Fornuftens Tvang.			a
Bækken lig, som med ustandset Trang			a
Af Naturens Urne sig udgyder,			b
Hist blant Stierner, her blant Roser flyder,			b
Brast af Hiertet Sangerindens Sang.			a
Stands, o stands i Flugten! Synligt Mæle,			c
I Porphyrens gyldne Ar du dvæle,			c
Aldrig slettet ud ved Tidens Haand.			d
Men forgiæves! lig en løsnet Aand,			d
Sangen ned til Lethes Bredder stræber,			e
Levende paa Sapphos Ekkolæber.			e
abbaabbaccddee
./staffeldt01val.xml workid91512 
edi --- 1
dof --- 2
dom --- 3
edi --- 4
edi --- 5
dob --- 6
dol --- 7
edi --- 8
den --- 9
egi --- 10
deh --- 11
dei --- 12
egi --- 13
egi --- 14
Lidenskaberne ved Ninas Side			a
Blunde, som ved en Gudindes Fod,			b
Dydens Fred, olympiskt Stillemod			c
Hen paa Sangens klare Bølger glide.			a
I som sukke, hyle, Hænder vride,			a
Blodskyld, Angst, Fortvivlen, Angerbod!			d
Naade her aftvætter Mordets Blod			e
Og omfavner selv en Pelopide.			a
Stands, o Tonebygning! Styrt ei ned!			f
Stands, for her paa Jorden at opstige			g
Til et Tempel for Barmhiertighed.			h
At ei meer, med skrækforfulgte Fied,			i
Bønners Sværm omsonst forvildet skrige			g
Efter Hielp i Stiernekongens Rige.			g
abcaadeafghigg
./staffeldt01val.xml workid91616 
reg --- 1
dni --- 2
dni --- 3
reg --- 4
reg --- 5
nir --- 6
dni --- 7
reg --- 8
dug --- 9
red --- 10
res --- 11
red --- 12
tro --- 13
tro --- 14
End ei Kraften af min Arm bortviger,			a
End ei falmer Vaaren paa min Kind,			b
Dog med høi Tilfredshed gik jeg ind			b
Under Skyggerne hvor Lethe sniger.			a
Kun bag Støvets Hvirvel, som opstiger			a
Stormende fra Tidens Kiæmpetrin,			c
Er der Roe for dette matte Sind,			b
Som omsonst til Fryd og Sandhed higer.			a
Hist er ingen Tvivl, som støder Gud			d
Ned fra Thronen, og i Dødens Hænder			e
Livets stiaalne Flamme blæser ud.			f
Intet Misbegiær, som haanligt vender,			e
Tiggende for Muelighedens Port,			g
Fra Naturens Moderbarm sig bort.			g
abbaacbadefegg
./staffeldt01val.xml workid91690 
red --- 1
ræb --- 2
ræi --- 3
red --- 4
red --- 5
reh --- 6
net --- 7
red --- 8
sdn --- 9
ren --- 10
ren --- 11
sdn --- 12
ren --- 13
sdn --- 14
Din Tilbeders høitudstrakte Hænder			a
Til Olympen, Lilla, ei dig bær,			b
Gienskin af min Lue er det Skiær,			c
Som saa herligt om din Tinding brænder.			a
For den første Skiønhed kun antænder			a
Anende, sig alt mit Hierte her,			d
Stolte, du kun Billedstøtten er			e
Jeg i henrykt Dyrkelse omspænder.			a
Mens jeg ved den stille Himmelglands			f
Dig min skabende Begeistring laaner,			g
Troer, at dig Urania indvaaner.			g
Lilla, dog af hendes Stiernekrands,			f
Ved hvis Straaler selv Daimonen daaner,			g
Kun et Glimt omspille tør min Sands.			f
abcaadeafggfgf
./staffeldt01val.xml workid91781 
ren --- 1
mot --- 2
mod --- 3
ren --- 4
ren --- 5
tet --- 6
mot --- 7
ren --- 8
nva --- 9
ner --- 10
nva --- 11
ner --- 12
gid --- 13
gim --- 14
Styrt, min Taare! Thi i alle Zoner			a
Jorden var for dette Hierte tom,			b
Selv i Hesperidens Helligdom			c
Og ved Alpers Aftenrødekroner.			a
Himmelskt baaren hist bag Orioner			a
Og i Stiernehvirvlen veltet om,			d
Lokker noget, meer end et Phantom,			b
Mig med søde Æolsharpetoner.			a
Ei et Skyggefoster af mit Savn,			e
Det Urania har hisset baaren			f
For sin Sangers og Tilbeders Favn.			e
Huris! Himmelbrud, for mig udkaaren!			f
Ned fra Himmelen du styrte dig,			g
Eller op fra Jorden løfte mig!			h
abcaadbaefefgh
./staffeldt01val.xml workid91880 
egn --- 1
eid --- 2
eig --- 3
egn --- 4
egn --- 5
ein --- 6
rev --- 7
egn --- 8
røf --- 9
egl --- 10
reø --- 11
egl --- 12
røl --- 13
egl --- 14
Udkaarne Himmelhuris! mine Strænge			a
Tidt lokked' dig med kiælen Melodie,			b
O kom med al den anede Magie			c
Din Elsker sukked' efter, ak saa længe!			a
Omduftet af elysionske Enge,			a
Omtont af Sfærechorets Harmonie,			d
Og o! den Salighed du svæver i			e
Forgudende mit Væsen giennemtrænge!			a
Mig Phantasos til lønlig Grotte før,			f
Som ved Arions Harpe, Tidens Bølge			g
I matte Slag og Suk derude døer.			h
Kom, Lysets Datter, med Sylfiders Følge,			g
Som vævende om os et Rosenslør			i
Vor Brudefest for Himlens Konge dølge!			g
abcaadeafghgig
./staffeldt01val.xml workid91959 
eie --- 1
gis --- 2
gid --- 3
eie --- 4
eie --- 5
gim --- 6
gis --- 7
eie --- 8
ren --- 9
ebæ --- 10
eid --- 11
ebæ --- 12
noæ --- 13
rev --- 14
Hvi tør min Fødestierne ei udskeie			a
Og til din Fødejord nedvelte sig?			b
Hvi tør jeg ikke, drømmende om dig,			c
I Dug og Regn nedsmelte i dit Eie?			a
Til yndigt Brudetelt Sefirer dreie			a
En varig Blomsterhvirvel rundt om mig,			d
En Balsomskye derinde folder sig			b
Til hemmeligt og evigt Brudeleie.			a
O Længsel og o Trang jeg daaner i!			e
Derude Sfærers Harmonier stræbe			f
At smelte hen til festlig Melodie.			g
Et Foraars hele Lyst er paa min Læbe,			f
Et jordiskt Glædesæon er et Nu			h
Bortdaanet i min Favn - hvi tøver du?			i
abcaadbaefgfhi
./staffeldt01val.xml workid92043 
rel --- 1
lak --- 2
lat --- 3
rel --- 4
rel --- 5
lav --- 6
dla --- 7
rel --- 8
der --- 9
red --- 10
den --- 11
red --- 12
nva --- 13
nva --- 14
Hvis dit Navn i Sagnets Ærepiller			a
Af Beundringen indgraves skal,			b
Dug ei bort i Skyens Draabetal,			c
Som kun kort om Dagens Ungdom spiller.			a
Velt dit Liv, en Flod som Lande skiller			a
Og til Oceanets fierne Val,			d
Aldrende ud over deres Fald,			e
Kongerigers hele Fylde triller.			a
Slægter følge Slægter paa dens Bred,			f
Tusind Bække af dens Sider rinder			g
I den travle Syssels Indhegn ned:			h
Men den prægtigt flyder og omvinder			g
Nationer med sit Sølverfavn -			i
Vær som den din Klodes Pryd og Gavn!			i
abcaadeafghgii
./staffeldt01val.xml workid92127 
rev --- 1
dar --- 2
dav --- 3
rev --- 4
rev --- 5
dag --- 6
dav --- 7
rev --- 8
ræi --- 9
eiø --- 10
ræi --- 11
ræn --- 12
eiø --- 13
eiø --- 14
Naar, lig Fredens Engel, Maanen svæver			a
Over Mindehøies stille Rad,			b
Medens rundt med Dødningvuggeqvad			c
Gravens Grylle varsler hver som lever,			a
Da min Siel i trange Fængsel bæver			a
Og i Anelser bortilet gad,			d
Thi et himmelskt, ak! jeg veed ei hvad,			c
Den i svulmet Længselssuk ophæver.			a
Phantasie, du høit i Stierneskiær			e
Stiller et Phantom af Fred og Nøie			f
Ak! og didhen lokker mit Begiær.			e
O vend om, svæv heller Jorden nær!			g
Heller dine Syners Slør forhøie			f
Den til Himlens Lige for mit Øie!			f
abcaadcaefegff
./staffeldt01val.xml workid92204 
egi --- 1
nes --- 2
nei --- 3
egi --- 4
egi --- 5
neh --- 6
nei --- 7
egi --- 8
gil --- 9
ekk --- 10
gis --- 11
gim --- 12
ekk --- 13
ekk --- 14
Nei undflye! Fra Jorden du bortvige,			a
Bort med Haabet og Henrykkelsen!			b
Fulgt af Tempe og Hesperien			c
Og af Chronos's glædedrukne Rige!			a
Ja! lad alt om hvilket Dødelige			a
Knælede ved Offerluen hen,			d
Alle Tiders, Zoners Fryd igien			c
I forklaret Eenhed hist fremstige.			a
O da skal mig, blinde Fange lig,			e
Naar igiennem Fængslets kiære Sprække			f
Frihedsdagens Rødme viser sig,			g
O da skal i salig Længsel mig			h
Hist bag stierneprydet Æterdække			f
Dit forklarte Jordphantom tiltrække!			f
abcaadcaefghff
./richardt02.xml workid62783 
deh --- 1
edn --- 2
enn --- 3
del --- 4
den --- 5
edn --- 6
edn --- 7
der --- 8
etr --- 9
tsy --- 10
etr --- 11
tsø --- 12
ell --- 13
edl --- 14
Naar Jorden stønner blussende og hed,			a
og ingen Sky sin Svalhed vil nedaande,			b
da hyller den i Slør sig som en Nonne,			c
de hvide Taager vidne hvad den led.			d
Men see, de samme Taager synke ned			e
og falde kvægende paa al dens Vaande;			b
nu faaer den Svaling af sin egen Aande,			b
som bringer Blomsterkalken Duggens Fred.			f
Saa stiger Bønnen fra det bange Hjerte,			g
der brænder hedere end Jordens Bryst,			h
i Bøn det aander ud sin Nød og Smerte;			g
da daler den igjen med Aandens Trøst:			i
den samme Bøn, der steg i Nattens Stille,			j
blev ved Guds Faderfavn en Fredens Kilde.			k
abcdebbfghgijk
./claussen11val.xml workid58194 
dni --- 1
dni --- 2
edn --- 3
edn --- 4
ten --- 5
ten --- 6
teg --- 7
teg --- 8
rel --- 9
rel --- 10
eje --- 11
dna --- 12
dna --- 13
eje --- 14
Vidunderlige Hav, der slutter ind,			a
der med sin Bølgevuggen ud og ind			a
beskyller Landet - evigt, evigt skridende			b
med Havets Døtre paa hver Skumkam ridende.			b
Jeg fandt der inde megen uberegnet			c
Modgang, hvor Bonden pløjer langsmed Hegnet.			c
Havfruer tag mig med, min Sjæl er hærget,			d
i Bølgeslottet eller Venusbjærget!			d
Den Fryd, jeg kyssed mellem Hegnets Snerler			e
jeg kysser nu blandt sære hvide Perler,			e
I fiskeklamme Mør paa Dybets Veje.			f
Der inde ærgrer, piner de en Mand,			g
til han er helt ubrugbar for sit Land.			g
Saa tager de hans allersidste Eje.			f
aabbccddeefggf
./claussen11val.xml workid63738 
etg --- 1
rep --- 2
reb --- 3
etg --- 4
etg --- 5
rep --- 6
rep --- 7
etg --- 8
elo --- 9
ret --- 10
ere --- 11
elo --- 12
ret --- 13
ere --- 14
Hvem giver for vor Frihed mer en Hægte,			a
vort Grundlovs Brev i Laser og i Lapper?			b
Paa Maven nu for alle Bagstrævs-Krabber;			c
de store Folk - hvad kan mod dem vi mægte?			a
Paa Maven, Folk! og husk, det ny og ægte			a
maa slide først de gamle Løgnes Trapper,			b
til Hoffet smiler og et Landsting klapper			b
den Sandhed, som saa smukt kan sig fornægte!			a
Thi bør den unge Jomfru Lighed bole			d
med Kongegunst og gamle Raadmænds Lyster.			e
Bered dig, Jomfru! - Landet skal florere . . .			f
Da faar hun Sønner til de høje Stole,			d
hun kaldes selv: "Vor Dronning" og "Vor Søster!"			e
- Og derfor ses kun Løgne at regere.			f
abcaabbadefdef
./claussen11val.xml workid66695 
edn --- 1
sni --- 2
edn --- 3
sni --- 4
ekk --- 5
ekk --- 6
ekk --- 7
egg --- 8
nrø --- 9
los --- 10
nrø --- 11
lob --- 12
eks --- 13
eks --- 14
Det store, dybe Frafalds Tid er inde,			a
Troskaben rømmer Rige og Provins,			b
Vejrhanen piber efter alle Vinde,			a
og hermed gør jeg Knæfald for en Prins.			b
Hvor Officerer elskes af de Smukke			c
som Ubefæstethedens Laas og Lukke,			c
mens knap de vadmelsklædte Bønder mukke,			c
blev Vang og Vænge til en Kongevugge!			d
Men alle Blomster, Prins, blev kvalt af Tjørn			e
i Kongens Land. Gud ved: en smule Sol			f
belyser først. . . maaske . . . hans Børnebørn.			e
Et Drømme-Haandslag - grib det som Symbol,			g
(der følger Sværd med Skede, Haand med Handske)			h
til Danmarks yngste - fra den yngste Danske.			h
ababcccdefeghh
./claussen11val.xml workid66784 
kig --- 1
ekr --- 2
ekr --- 3
kis --- 4
nen --- 5
nen --- 6
reø --- 7
røl --- 8
git --- 9
ned --- 10
éss --- 11
gim --- 12
ned --- 13
gim --- 14
Da denne Dag med Kys og Fryd forgik,			a
har Skumringsgraaet hyllet Regnfaldsmørke			b
om Sjæl og Sanser, som omsider tørke.			b
Nu bringer Aftnen Vin og ny Musik.			c
Hun kommer til Koncerten med Kusinen,			d
nyklædt og hed og fin som Violinen.			d
Jeg ser det Blik, hvis ømme Glød ej døer			e
og hendes søde Trods i nye Slør.			f
I hendes Øjne tør jeg dristig se;			g
men hendes Dragt .. . jeg tør ej komme nær den.			h
(Man skænker Alt... men dør for en Plissé).			i
Hun hvisker selv i Trængslen: "Krøl mig ej!			j
"Rør ej min Stads - den bærer jeg for Verden!			h
"Men tag min Haand, saa rører du ved mig."			j
abbcddefghijhj
./claussen11val.xml workid66874 
aap --- 1
tdø --- 2
tdø --- 3
aap --- 4
gni --- 5
gni --- 6
ren --- 7
ren --- 8
ele --- 9
ele --- 10
gni --- 11
ræv --- 12
dræ --- 13
gni --- 14
Af Garderobe har hun ikke mer paa			a
end Hudens Hvide taaler i et rødt			b
Livstykke af Flanel. Et Genskin blødt			b
af hendes sorte Øjne sværter Alt, hun ser paa.			a
Hvert hendes Bryst har en saa opret Stilling			c
som for at maales med sin Søster-Tvilling			c
og dog et Fald: saa Skymulm mig ommørkner			d
og nærved Kanaans Land forgaar min Sjæl i Ørkner.			d
Al Ting er fast. Dog: samle til et Hele			e
de mange kære, kendte Enkeltdele,			e
det er til sidst en meningsløs Bestilling.			c
Thi nøgen, i en Haarvæxt mørk og svær,			f
er denne Skabning vel en Trone værd			g
og anslaar kun sig selv til nogle Skilling.			c
abbaccddeecfgc
./claussen11val.xml workid66963 
neg --- 1
etr --- 2
etr --- 3
neg --- 4
neg --- 5
ela --- 6
ela --- 7
nek --- 8
evo --- 9
edø --- 10
evo --- 11
edø --- 12
edø --- 13
edø --- 14
Din Ungdom var som Natten og som Sorgen,			a
der stirrer ud fra skumringsdunkle Porte.			b
Min Ungdom elsked Natten og det Sorte			b
og vaagned glad hver frisk Novembermorgen.			a
En Natte-Gæst med Verdens Vægt paa Ryggen			a
du sad og lytted til min lyse Tale.			c
Der bygged i min Ungdoms Hus en Svale,			c
som bragte Breve langvejs fra om Lykken.			d
Jeg tog hvert Bud og Brev paa Tro og Love,			e
indtil den Vinter, alle Svaler døde . . .			f
Da fandt jeg dine løvfaldsbrune Skove.			e
Forlang ej andet Tegn til Kunstens Møde			f
i denne Samtid snart saa sjæleøde,			f
end denne Fortid, hvoraf vi forbløde.			f
abbaaccdefefff
./claussen11val.xml workid67058 
ego --- 1
ego --- 2
neg --- 3
nek --- 4
egi --- 5
elb --- 6
egi --- 7
elb --- 8
edi --- 9
sdn --- 10
edi --- 11
ned --- 12
sni --- 13
ned --- 14
Nu kommer Natten. Ud af alle Kroge			a
den gaber. Det er Stunden, da den kloge			a
i Søvne drejer sig omkring paa Ryggen,			b
og da den gale vil forsøge Lykken.			c
Lykken hun er en mørk og blodvarm Pige,			d
hvis Fodtrin stjaalent paa vor Tærskel snuble.			e
Hun gaar . . . men lader efter sig et Rige,			d
hvor man desmere fyrsteligt kan gruble.			e
Af hendes Fodtrin rødmer Verden vide.			f
Saa raaber jeg i Natten stolt til Sinds:			g
"Op alle Svende, vi har langt at ride!			f
"Snart brunes Jorden, nær er Dagens Gløden;			h
"Guld dækker Vejen, du Lykke-Prins!			i
"Og før vi svigter, vil vi kysse Døden!"			h
aabcdedefgfhih
./claussen11val.xml workid67147 
edn --- 1
dro --- 2
ene --- 3
dro --- 4
egi --- 5
dub --- 6
red --- 7
ret --- 8
ter --- 9
ksi --- 10
ted --- 11
enr --- 12
ksi --- 13
enr --- 14
Tre Vintre skrev jeg paa et Værk, et vækkende.			a
Men de, hvis Visdom er kun skrevne Ord,			b
kan tabe den en Dag i Foraarsbækkene;			c
Nej giv mig Jord - saadan en Strækning Jord . . .			b
Da skal jeg kramme Jer et Rige ud			d
med tusind Stier, der alle bringer Bud			e
til Slottet, hvor min Højhed tryg gør Ronder			f
og taler Ord med vide Horisonter.			g
Den dybe Sammenhæng, som jeg har sporet,			h
de dunkle Sympatier - Dug dæk Disk! -			i
jeg lægger Kongeriget glat paa Bordet.			j
Men Diskussionen - dette Vand for Vrøvlerne,			k
jeg bruger kun, imens jeg med en Visk			i
sagtmodig tørrer Vejens Støv af Støvlerne.			k
abcbdefghijkik
./claussen11val.xml workid69358 
reg --- 1
gob --- 2
gol --- 3
reg --- 4
eud --- 5
lip --- 6
eur --- 7
lit --- 8
giv --- 9
gir --- 10
red --- 11
red --- 12
rem --- 13
rév --- 14
Endskønt der i din Ungdoms Liv og Meninger			a
var døde Sider, som i denne Bog,			b
du troede paa Aandens Magt og slog,			c
saa du blev udelukt fra Folks Foreninger.			a
Med Slangens List og Uskyld som en Due			d
du krydsed en Borgmesters Rænkespil.			e
Man saa' dig oprejst fly en yppig Frue,			f
men bly for Frøknen Blikket sænke til.			g
Du var saa ny, at selv ej Svig var Svig.			h
Du gav i al din Færd, din lille Krig,			i
Udkast til lutter nye, danske Dyder			j
og blev, saa underligt det ogsaa lyder,			j
Bud om et Danmark, skabt til noget mer,			k
som omkom under lange Fødselsvér.			l
abcadefghijjkl
./claussen11val.xml workid69768 
red --- 1
rép --- 2
ren --- 3
rem --- 4
dot --- 5
rem --- 6
rem --- 7
dol --- 8
nem --- 9
nem --- 10
tro --- 11
tro --- 12
egn --- 13
egn --- 14
Blodige Tyrekampe, fine Kvinder,			a
Flasker med Vin og natlige Supér,			b
drukne af Vid de fede Harlekiner . . .			c
Elskoven fødes, Hjærtet ler ej mer.			d
Ordet ej nævnt og Kvindens Blik forstod!			e
og hvad der vared Aar forgaar i Timer,			d
til Kvindens Ejermand paa Porten kimer,			d
og Ærens Duge tvættes af i Blod.			f
Hedt som en Kilde hvisker gennem Larmen:			g
"Jeg elsker, vogt dig" - Tonerne af Carmen,			g
"hvis du er ren, sæt Livet paa et Kort!"			h
Og har man drømt, rejst, spillet Lykken bort			h
og føler intet Guld i Lommen tynge,			i
da aabnes Brystet: man kan græde, synge.			i
abcdeddfgghhii
./claussen11val.xml workid70147 
tsy --- 1
emr --- 2
emr --- 3
tsy --- 4
neg --- 5
ren --- 6
nep --- 7
ren --- 8
døl --- 9
døk --- 10
edi --- 11
tro --- 12
tro --- 13
edi --- 14
Det er ej sært, at Fryne (fin af Bryst),			a
som elsker og har Hænder, kan omarme . . .			b
men Violinens Skød af Dyretarme			b
kan sønderrive mig med mere Lyst ...			a
Ej sært, jeg drømte Festen om igen			c
rig som en Guddom bag min Sengs Gardiner . ..			d
men at i Morgnens Festkronik en Pen			e
tonede mer end Nattens Violiner .. .			d
Det er ej sært, at Ords og Toners Glød,			f
Visdom nær Daarskabs kunstfuldkomne Skød,			g
gør ør ... men at en sortklædt Fe med hvide			h
smaa, kyske Borter har min Verden gjort			i
til idel Sort-paa-Hvidt og Hvidt-paa-Sort ...			i
(i disse smalle Borter gad jeg bide!)			h
abbacdedfghiih
./claussen11val.xml workid70236 
ral --- 1
ned --- 2
rab --- 3
ned --- 4
tet --- 5
ner --- 6
tet --- 7
neb --- 8
ret --- 9
søl --- 10
ret --- 11
evo --- 12
evo --- 13
sør --- 14
Den hellige Uvidenhed, saa klar			a
og med et vantro Blik (som midt i Kulden			b
et isblaat Springvand), mødte mig. Hun bar			c
sin Kjole hjemmevævet, tæt og ulden.			b
Skønt noget haansk af Lader, lidt for kantet			d
og tvær med denne Pande altid ren,			e
hun ejed baade Hjærte og var plantet			d
med Kvindetække paa to trygge Ben.			f
Hun havde ikke Lastens magre Bryster.			g
Letfærdigheden lo og fandt mig løs.			h
Uvidenheden, denne barske Søster,			g
hun saa, det var et Liv med nye Love,			i
hvorfor jeg havde sat mig selv i Vove,			i
og rakte mig sit Skørt, den Gang jeg frøs.			j
abcbdedfghgiij
./claussen11val.xml workid70335 
tab --- 1
eng --- 2
eng --- 3
tas --- 4
enj --- 5
tah --- 6
tab --- 7
eng --- 8
dni --- 9
dni --- 10
elo --- 11
tab --- 12
tda --- 13
elo --- 14
Hæve Problemerne til ny Debat,			a
sige den nye Sandhed alle Vegne,			b
erstatte Løgnens Ord med Livets egne -			b
det var det Maal, De havde foresat.			c
De nye Sandheder kan slides klejne,			d
men for Ideen løfter jeg min Hat:			e
hæve Problemerne til ny Debat,			a
sige den nye Sandhed alle Vegne.			b
De satte Forsken op mod Drømmespind,			f
vor Nutid sætter nye Drømme ind . . .			f
Hvad Forskel? det er samme Fægteskole:			g
hæve Problemerne til ny Debat,			a
guddombesjæle, hvad der var forladt,			h
og siden hen . . . paa Vaabenlykken stole.			g
abbcdeabffgahg
./claussen11val.xml workid70434 
raa --- 1
ksi --- 2
raa --- 3
ksi --- 4
raa --- 5
sen --- 6
raa --- 7
sen --- 8
dnu --- 9
dnu --- 10
rel --- 11
eda --- 12
rel --- 13
eda --- 14
Snor hun en Sølvtraad om sit tunge Haar			a
og ryger sød Tobak, der dufter tyrkisk,			b
hun drømmer strax: ved Bosporus hun gaar,			a
en Sultans Favorit og afgudsdyrkisk.			b
Sving hende rundt og udtal: Milde Vaar!			a
Hun staar, som hun af Vaar og Blomster stjærnes.			c
Men nævn ej Judith - grusom; thi hun slaar			a
judæisk blodig strax sin Holofernes.			c
Hun er det dunkle Gry før Solens Stund,			d
den visne Bøgeskov med Vaar i Mund,			d
hvor Bækken mellem Bukar vejvild snubler.			e
Naar Solen rigtig kommer, bli'r vi glade;			f
thi der er Pragt i slige Bøgekupler			e
og yndig Kølighed hos min Dryade.			f
ababacacddefef
./claussen11val.xml workid70536 
ire --- 1
ngø --- 2
ngø --- 3
ibr --- 4
ert --- 5
dev --- 6
por --- 7
tev --- 8
mor --- 9
mos --- 10
ned --- 11
ned --- 12
enr --- 13
enr --- 14
Det var det evig samme Hykleri,			a
den evig samme, lille, hvide Løgn,			b
som gør, at fjærnt fra dig jeg lever Døgn,			b
der knap kan taales, naar de er forbi.			c
Du skulde lukt dit Hjærtes Gitre op,			d
mit Kongebarn! ja selv om du fordærved			e
dit unge Liv! (Hvad er vel Hud og Krop,			f
er der en Sjæl for Himmerig erhværvet -?)			g
Thi jeg, jeg elsked - vilde vist dig Rom,			h
aabnet "Italiens hundred Byer" - som			i
du aldrig mer skal finde dette Syden.			j
Du blev derhjemme hos din Huskat, Dyden.			j
Og ene, overladt til Iltogs-Minderne,			k
fandt jeg Italiens Lig paa alle Skinnerne.			k
abbcdefghijjkk
./claussen10val.xml workid76955 
dol --- 1
dol --- 2
edn --- 3
edn --- 4
dol --- 5
dof --- 6
edn --- 7
edn --- 8
gad --- 9
eni --- 10
eni --- 11
gar --- 12
reg --- 13
reg --- 14
Det er mig mellem Stunder, som udgød mit Blod			a
lig en Fontæne rhytmisk sin hulkende Flod.			a
Jeg hører det vel risle fra tusend dulgte Grunde,			b
men famler dog forgæves for at finde min Vunde.			b
I alle Stadens Gader det breder jævnt sin Flod,			a
gør Stenene til Øer, hvor du sætter din Fod,			c
som skulde det med Purpur det hele Landskab grunde			b
og kvæge i sin Strøm de mange tørstende Munde.			b
Jeg søgte tit i Vines Berusning for en Dag			d
at dulme denne Rædsel, min dybe Sprængningsmine.			e
Vin gør vort Øje klart og gør Ørets Sanser fine.			e
Og jeg har søgt i Elskov en Søvn med ømt Bedrag.			f
Men Elskov er en Sæng fuld af Naale og Spiger,			g
som skabtes for at læske disse grusomme Piger.			g
aabbacbbdeefgg
./claussen08val.xml workid57826 
nes --- 1
enr --- 2
enr --- 3
dne --- 4
gni --- 5
reg --- 6
reg --- 7
gni --- 8
ret --- 9
rel --- 10
tev --- 11
ret --- 12
rel --- 13
dev --- 14
Et dyrisk Liv med Hexegrydens Brusen;			a
mod Mandens Mønt Megærer sammensvorne			b
tusend forfængelige Haab forlorne;			b
hvis En vil lytte, gøre Blæst for Tusend.			c
Tusend Karrosser, Pager, Alts Forvandling,			d
Pragtherrer med jomfruelige Klinger,			e
Damepassiar, Gesandter, Kurs, som svinger,			e
dyre Hoteller, snyderisk Behandling.			d
Løgnagtig Rettergang og Advokater,			f
Præster som Asner, hængende paa Muler,			g
Baghold og Gyders Stank mod Stjernehvælvet.			h
Krigsmænd af Fag, lemlæstede Krabater,			f
Hyldest og Smigertale, lumske Huler,			g
det er Madrid, det burde hedde Helved.			i
abbcdeedfghfgi
./claussen08val.xml workid62599 
gel --- 1
ene --- 2
enr --- 3
get --- 4
gen --- 5
edn --- 6
edn --- 7
gen --- 8
enr --- 9
enr --- 10
enr --- 11
ret --- 12
ret --- 13
enr --- 14
Med Næsen skriverspids og vissenbleg			a
og Kløgten lagt tilbage bagved Ørene			b
han drøfted Vognremise, Stalden, Køerne,			c
imens en Mistvivl paa hans Ansigt steg.			d
Foran ham strutted Bonden, som et Neg,			e
hans Overtalelse var næsten rørende,			f
han kendte alt, som er til Landbrug hørende,			f
men i ham selv en Skrivertvivl sig sneg.			e
Han tænkte paa sin Kone, og Schalotterne,			c
hun saaede i Fjor, paa Spanden, Potterne,			c
som var itu, paa Grisestien, Rotterne!			c
Han havde ingen Kaabe til sin Datter			g
og ingen Frø til Konens ny Rabatter.			g
Naar Huset styrter, er der nok af Spotterne.			c
abcdeffecccggc
./claussen08val.xml workid62684 
mah --- 1
nes --- 2
nes --- 3
mah --- 4
red --- 5
tsi --- 6
red --- 7
tsi --- 8
tsi --- 9
nes --- 10
nes --- 11
ebi --- 12
tsi --- 13
ebi --- 14
Den nye Prokurator, De bør kende ham,			a
er ganske ung, men Næsen er lidt vissen,			b
han husker Bondens Heste, Blakken, Blissen,			b
ved næste Rigsdagsvalg vil Folket sende ham.			a
Hans Hus er flot med store blanke Ruder,			c
hans blanke Daadskraft lader ham ej Rist,			d
han gør en Handel, mens han slaar en Sludder,			c
en Bladartikel, mens han spiller Whist.			d
Han vejrer radikalt sin Fjendes List			d
og byder med sit rappe Mod dem Spidsen,			b
han er et rigtigt Jern, den lille Jessen.			b
Og Vælgerfolket danser til hans Pibe,			e
men spørg ej om hans Tro paa Jesu Krist,			d
da kommer lille Jessen slemt i Knibe.			e
abbacdcddbbede
./aare03val.xml workid75683 
ret --- 1
rel --- 2
rel --- 3
ret --- 4
ret --- 5
rel --- 6
rel --- 7
ret --- 8
elk --- 9
elk --- 10
era --- 11
etb --- 12
etb --- 13
era --- 14
Raab Hurra kun fra Øster og til Vester!			a
Bring Fakkeltog, drik Skaaler over Skaaler!			b
Benaad ham kun med Titler og med Straaler,			b
Og byd til Bords ham med et Tusind Gjæster -			a
Indret de prægtigste af alle Fester,			a
Gjør Alt, hvad Kongen og hvad Folket taaler			b
Med Tankeblik den store Sværm han maaler:			b
Alt det er saare godt; dog Noget rester.			a
O kan Du, danske Sommer, endnu funkle			c
Med nogle Nætter, varme, stjernedunkle,			c
Med nogle Dage, blomsterfyldte, klare -			d
Skjænk ham de deiligste, som Norden skabte!			e
Prøv at erstatte hvad i Syd han tabte!			e
Og i det gamle Hjem ham at bevare!			d
abbaabbaccdeed
./aare03val.xml workid75834 
ene --- 1
eræ --- 2
eræ --- 3
ene --- 4
ene --- 5
eræ --- 6
eræ --- 7
ene --- 8
edi --- 9
net --- 10
elu --- 11
edi --- 12
net --- 13
elu --- 14
Tro ei, at det er Kjøbenhavn alene,			a
Der jubler til den store Konstners Ære;			b
Vel kunde Landets Børn ei alle være			b
Tilstede just med Sang og Flag og Grene			a
Ved hiin Velkomstens prægtigskjønne Scene			a
Det Vidne tør dog Musen dristig bære:			b
At samme Følelser vi Alle nære.			b
Og lige hjerteligt det Alle mene.			a
Saavidt som Danmark grønnes under Lide,			c
Er ingen Sjæl, som ikke byder Gjæsten			d
Velkommen atter i det gamle Thule;			e
Ja, selv Philistren lægger taus tilside			c
Det Blad, der har beskrevet Folkefesten,			d
Og kan ei en Begeistringstaare skjule.			e
abbaabbacdecde
./aare03val.xml workid75913 
neg --- 1
neg --- 2
neg --- 3
neg --- 4
neg --- 5
neg --- 6
neg --- 7
neg --- 8
teg --- 9
egn --- 10
red --- 11
teg --- 12
egn --- 13
red --- 14
Hvad var det Mærkeligste dog ved Sagen?			a
Hvad var det Frydeligste dog ved Klangen?			a
Det os mest Gribende ved Velkomstsangen,			a
Og det mest Straalende paa Højtidsdagen?			a
Det var - hvortil man snart igjen see Magen!			a
Det Ideales Seier over Trangen,			a
Det Ædles sikkre Høide over Rangen,			a
Og en Forstummelse af Hverdagsklagen.			a
Det var ei nogen Jublen hen i Taaget,			b
Ei noget Skraal af sammenløbne Drenge,			c
Det Folkeraab, som lød og endnu lyder;			d
Det var det Sande, som vil ud med Sproget,			b
Det ubevidste Skjønne, der, om længe,			c
Uændset holdt tilbage, dog tilsidst udbryder.			d
aaaaaaaabcdbcd
./stuckenberg02.xml workid67778 
røl --- 1
edn --- 2
edn --- 3
rød --- 4
røf --- 5
edn --- 6
edn --- 7
deh --- 8
ens --- 9
rev --- 10
ede --- 11
rev --- 12
raa --- 13
rev --- 14
Vilde Kørvel, Grøftens Brudeslør,			a
som, naar Fandens Mælkebøtter sende			b
deres Skrædderfrø til Verdens Ende,			b
hvor de uset fæstnes eller dør,			c
dækker hvidt i hvidt hver Blomst, der før			d
lod af Vaarens Solglimmer sig blende			b
uden Frugtbarhedens Lov at kende,			b
kysset af et Solstrejf hed og ør,			e
Grøftens Uskyldsdække, Somrens Sne,			f
som med kølig Hvidhed skærmer over,			g
hvad en Vaardag avlede af Ve,			h
Brudeslør, som intet Vindpust vover			g
helt at lette, saa det staar at se,			i
hvad der omkring Roden støvgemt sover!			g
abbcdbbefghgig
./aare01val.xml workid55796 
deu --- 1
sdn --- 2
deu --- 3
sdn --- 4
deu --- 5
sdn --- 6
deu --- 7
sdn --- 8
ned --- 9
nev --- 10
dol --- 11
ned --- 12
nev --- 13
dol --- 14
Mørk over mig sig sorte Graner foued,			a
Skyedragen skjulte Stjernens Zitterglands,			b
I hver en Fjeldkløft Nattens Aander trued,			a
For Tvivlens Afgrund svimlede min Sands.			b
Med rædsom Alvor Klippen paa mig skued,			a
En Gysen foer i Høstens gule Krands,			b
Blaalige Flammer over Dybet lued,			a
Forfærdet flygted lysen Alfedands. -			b
Men Gud er nærmest os, naar størst er Nøden!			c
En Engel sendte han med Tryllestaven,			d
Berørt af den mit Øie sig oplod.			e
Og see - nu spired Livets Frugt af Døden,			c
Sig Aanden svang forklaret over Graven			d
Og Synden tvetted Jesu med sit Blod.			e
ababababcdecde
./aare01val.xml workid55878 
sdn --- 1
rek --- 2
rek --- 3
sdn --- 4
sdn --- 5
rek --- 6
rek --- 7
sdn --- 8
reu --- 9
reg --- 10
gis --- 11
reu --- 12
reg --- 13
gim --- 14
Rask hvirvles vi i Tidens store Dands			a
Vildt famlende blandt Haabets gyldne Ranker;			b
Til Kamp, til Lyst gaaer Veien, Hjertet banker -			b
Da tabes Øieblikkets friske Krands.			a
Da røver Glemsel det Forgangnes Glands,			a
Men huld og blid en Møe paa Veien vanker;			b
Vemodig hun de tabte Blomster sanker,			b
Og følger efter med sin blege Krands.			a
Naar Øiet stundom da tilbageskuer,			c
Da staaer hun smilende, paa Krandsen peger,			d
Og ved hvert lille Blad fornøier sig.			e
Naar ogsaa Dem bestraaler Mindets Luer,			c
O gid der da, i hendes Blomsterbæger,			d
En duftsød Reseda maa staae fra mig!			f
abbaabbacdecdf
./aare01val.xml workid57608 
evo --- 1
eut --- 2
eul --- 3
evo --- 4
evo --- 5
eub --- 6
euk --- 7
evo --- 8
enr --- 9
enr --- 10
enr --- 11
emm --- 12
emm --- 13
emm --- 14
Vogn, dorske Sjæl! vogn op, hvor kan du sove?			a
Den dybe Nat staaer i den lille Stue.			b
Seer du bag Ruden ei Min Stjernelue?			c
For dig den lyser, og for vilde Skove,			a
For tause Bye, for Havets mørke Vove.			a
Klar tegner den sin Vei paa dunkle Bue;			d
Den kan sin egen søde Glands ei skue,			e
Den fromme Pilgrim kan kun Herren love.			a
O Himmelvandrer! Straaleklædte Stjerne!			f
Afspeilet i min Sjæl fra natblaa Fjerne!			f
Som du, en Himmelblomst, jeg var saa gjerne!			f
"Saa fold da ud, hvad i dit Bryst har hjemme!			g
Og kan end Jorden ei din Duft fornemme,			g
Ham møder den!" - saa lyder Stjernens Stemme.			g
abcaadeafffggg
./aare01val.xml workid58818 
egi --- 1
ret --- 2
egi --- 3
ret --- 4
egi --- 5
ret --- 6
egi --- 7
ret --- 8
nev --- 9
egi --- 10
eml --- 11
neg --- 12
egi --- 13
eml --- 14
Bondepige! lille Bondepige!			a
Kjender du Cytheres kjælne Hytter?			b
Skal vi os derhen i Aften snige?			a
Dunkelt Løv for Storm og Regn beskytter.			b
"Hvad skal dette hedensk' Kram vel sige,			a
Som du veed jeg slettes ikke skjøtter?			b
Ind af Vindvet til mig kan du stige;			a
Der paa dig, min Kjæreste! jeg lytter."			b
Nytaarsnyet brænder over Skoven!			c
Bondepige! lille Bondepige!			a
Skal vor søde Fryd da aldrig falme?			d
"Tys, min Kjærest!   Her er Psalmebogen.			e
Lad nu Bladet os vor Lykke sige -			a
Ja, min Tro! det er en Brudepsalme!"			d
ababababcadead
./aare01val.xml workid61504 
eda --- 1
dna --- 2
dna --- 3
eda --- 4
eda --- 5
dna --- 6
nak --- 7
eda --- 8
seg --- 9
den --- 10
eva --- 11
seg --- 12
eva --- 13
deh --- 14
Du blaa Viol med dine søde Blade,			a
Der aande himmelsk Duft fra Urnens Rand			b
Og skjuler Stilken i det klare Vand,			b
Hos dig de kjælne Hjerter sig oplade.			a
Med dig de vil i Kilderne sig bade,			a
Ak i de kjære Kildevæld forsand,			b
Som denne søde Duft dig give kan			c
Og denne Ynde, disse bløde Blade.			a
Kan ei mit stakkels Hjerte ogsaa qvæges			d
I dine friske Bølger, stige ned			e
Og fange Liv og Duft og Blomstergave?			f
Da blev det karskt, da vilde Saaret læges			d
Og Hjertet staae hos dig i Vaarens Have			f
Uskyldig som dets første Kjærlighed.			g
abbaabcadefdfg
./aare01val.xml workid61583 
red --- 1
ell --- 2
edl --- 3
red --- 4
red --- 5
ell --- 6
edl --- 7
red --- 8
nev --- 9
edø --- 10
eræ --- 11
nev --- 12
edø --- 13
eræ --- 14
Som i Onyxens dunkle Aarer vinder			a
De skjønne Former sig i dunkle Halle,			b
De røde Lys med Ildcouleurer falde			c
Paa Billedstrømmen, som i Ord henrinder.			a
Blaaølet Dag fra Ruden Vei dog finder,			a
For mørke Grund et himmelklart Krystalle.			b
Med Dagens Blomsterlys fra Vindvet kalde			c
De muntre Alfer og med Rosenkinder.			a
Sødtlyttende, paa Vingens Zephyrbæven,			d
Mod kolde Muur de varme Engle gløde,			e
Vil Krandse hen til Musapræsten bære.			f
Ha - underfuld i Tausheds dybe Svæven,			d
Blandt Stjerner halv og halv i Aftenrøde			e
Staaer Poesiens maanedunkle Lære.			f
abcaabcadefdef
./aare01val.xml workid64022 
red --- 1
rer --- 2
red --- 3
rer --- 4
ret --- 5
eno --- 6
ret --- 7
eno --- 8
lem --- 9
eie --- 10
ned --- 11
lem --- 12
eie --- 13
ned --- 14
Hvor er Du Engel, som min Sjæl tilbeder?			a
Paa Jorden, eller over Stjernehærer?			b
Hvor er Du efter hvem mit Øie leder,			a
Mon Bølgen kyssende dig ængstlig bærer?			b
Hvor er Du flygtet hen, Du Herrens Datter			c
Hvis Lokker krandses huldt af Naadens Krone,			d
Med Taarer Støvets Søn Dig kalder atter,			c
Udslet hans Synd, hæv ham til Herrens Throne.			d
Sødt grædende han stirrer mod Din Himmel			e
Med Blikket vendt forlængst fra Syndens Veie,			f
og Du er ene nu hans Trøst i Nøden! -			g
O! svæv da ned fra Himlens Stjernevrimmel			e
Stiil moderhuld Dig ved det tause Leie,			f
Mens Naadens Kys Du giver ham i Døden.			g
ababcdcdefgefg
./aare01val.xml workid68260 
ery --- 1
edl --- 2
ell --- 3
eru --- 4
ery --- 5
edl --- 6
ell --- 7
ery --- 8
nev --- 9
ela --- 10
eda --- 11
nev --- 12
ela --- 13
eda --- 14
Naar Morgnen phantaserer paa sin Lyre			a
Og dens Accorder sødt fra Leiet kalde:			b
Træd ud da i den store Dæmrings-Halle			c
Hør Lærkechorets fromme Ouverture!			d
Forteppet, som Guldfryndser lyst baldyre,			a
Som Nattens Taager væve, seer du falde.			b
Halvdrømmende vor Herres Urter alle			c
Er pynted' ud med Farverne de dyre.			a
Huldt ranker Sjælen sig til Blomsterstaven,			e
Som Sandselivets Tryllepensler male,			f
Og klarest perler Duggen for de Glade:			g
Sværm derfor ud med Bierne til Haven!			e
Følg Hyrdefløiten i de grønne Dale!			f
Lad freidigt Mod i Morgenluft sig bade!			g
abcdabcaefgefg
./aare01val.xml workid68340 
red --- 1
red --- 2
red --- 3
rel --- 4
red --- 5
red --- 6
red --- 7
red --- 8
red --- 9
tek --- 10
lek --- 11
red --- 12
teg --- 13
lek --- 14
Alt Dagens Melodrama sig udfolder.			a
Med Sang og Klang og festlig det fremskrider,			a
Fra Himmelkuplen Straalen blank nedglider,			a
Og Sandet brænder Pillegrimmens Saaller.			b
Alt som det klare Glas Bouquetten holder			a
I liflig Væde inden blanke Sider			a
Og klynger tæt de kjælne Nereider;			a
Saa Dagen sig om spraglet Mængde folder.			a
Og vinker hvide Bord, af Lilie-Hænder			a
Og af Quirlander, Purpurfrugt udsmykket,			c
Med venlig Ynde og med Viin-Karfunkel,			d
Saa pluk den muntre Rose hvor den brænder,			a
Paa Kind, paa Mund og tyst af Blyhed skygget!			e
En Dag i Vennekreds er aldrig dunkel.			d
aaabaaaaacdaed
./aare01val.xml workid68419 
ell --- 1
emr --- 2
emr --- 3
ell --- 4
edl --- 5
emr --- 6
emr --- 7
ell --- 8
lem --- 9
gni --- 10
ned --- 11
lem --- 12
gni --- 13
ned --- 14
Nedsynker Solen rødmende og stille			a
Som blysom Pige i sin Elskers Arme,			b
Og vil Alnaadens Gud sig mildt forbarme,			b
De bittre Savn med Vemodsbalsam stille;			a
O dvæl i Lunden!  Dvæl hvor Grottens Kilde,			c
Skjøndt kold og vild dog nærer Blomstens Varme!			b
Tryk rørt en velmeent Skjærv i Haand de Arme,			b
Hvis hede Taarer uden Hjelp maae trille.			a
Stræk Armen ud - et Kys til Jord og Himmel!			d
Og hold din Aftenbøn paa Bakkens Skraaning;			e
Opad gaaer Veien, skraa er steds vor Standen.			f
List dig da hen fjern fra den store Vrimmel!			d
Kik gjennem Ruden paa din Elsktes Vaaning,			e
Og skriv et Elskovsbrev paa Himmelranden!			f
abbacbbadefdef
./aare01val.xml workid68499 
egn --- 1
dev --- 2
tev --- 3
egn --- 4
egn --- 5
tev --- 6
dev --- 7
egn --- 8
ret --- 9
eiø --- 10
eie --- 11
ret --- 12
eiø --- 13
eie --- 14
Og kommer Natten, falder Dug i Enge			a
Og Trætlieds tunge Blyhaand paa dit Hoved,			b
Saa husk at Vaagen er med Søvn trolovet,			c
Der valmukrandset vinker dig tilsenge.			a
Men Druer, dunkelblaae, safttunge, hænge			a
Om bløde Arm, hvor du er blidt indsovet,			c
Begeistrende de gode Aander voved			b
Af Natten skjult ind i dit Hjerte trænge.			a
Og Himlen dig bereder Morgnen atter,			d
Indluller kyssende forgrædte Øie,			e
Staaer hellig Vagt ved Uskylds stille Leie.			f
Sov derfor sødt! og om du end ei fatter			d
Det dunkle Drømmeliv, sendt fra det Høie,			e
Priis dog den gode Faders skjulte Veie!			f
abcaacbadefdef
./aare01val.xml workid68933 
edæ --- 1
ega --- 2
ega --- 3
edæ --- 4
edæ --- 5
ega --- 6
ega --- 7
edæ --- 8
edy --- 9
eli --- 10
edl --- 11
edy --- 12
eli --- 13
edl --- 14
Her staaer Huset.  I det mørke Stræde			a
Brænder Lygten døsig paa sin Stage.			b
Pilgrimsgangen maa jeg stille drage			b
Til den Kjæres Huns med hellig Glæde.			a
Der jeg staaer hvadenten Straaler klæde			a
Vindvets Ruder, eller Storme brage			b
Vildt i Natten mellem Gavl og Tage;			b
Længslen vil fornøie sig, og græde.			a
Duft Levkøier, som jeg nys mon bryde!			c
Duft og døe! For Templet skal I hvile,			d
Offerstrøet for hendes Dør nedfalde.			e
Eders Duft skal hendes Drøm omflyde,			c
Hvor I svævende som Sylpher smile,			d
Og paa mig hun vil i Drømme kalde!			e
abbaabbacdecde
./aare01val.xml workid69325 
leg --- 1
edl --- 2
edl --- 3
leg --- 4
leg --- 5
edl --- 6
edl --- 7
leg --- 8
ekk --- 9
eli --- 10
eiø --- 11
ekk --- 12
eli --- 13
eiø --- 14
Jeg seer et Land, og seer en Fredens Engel			a
Om Blomsterhaugen. Hænderne at folde,			b
Den gyldne Aften over Slottet holde			b
Med Musika for dig, du milde Engel!			a
Jeg seer en blad- og torneziret Stengel,			a
Der træder Rosen ud paa grønne Volde;			b
Jeg seer de ædle Mænd med Kors og Skjolde,			b
Og hvide Damer - o du Fredens Engel!			a
Jeg seer et Kirkespiir mod Himlen række,			c
Og Svanerne omkring paa Floden seile,			d
En Qvist sig under Nattergale bøie.			e
Jeg seer en Yngling Elskovsbrevet brække,			c
Og svanebleg mig selv i Floden speile			d
Den klare Taare og det dunkle Øie.			e
abbaabbacdecde
./aare01val.xml workid71708 
edø --- 1
eva --- 2
eva --- 3
edø --- 4
edø --- 5
eva --- 6
eva --- 7
edø --- 8
egn --- 9
esy --- 10
emr --- 11
egn --- 12
esy --- 13
emr --- 14
Elskte, er du bange for de Døde?			a
Turde du ei gaae blandt Kors og Grave,			b
Naar med rædde Farver Dødens Have			b
Laae ved Midnatstid, og naar den røde			a
Maane kom, og hilste paa de Døde?			a
Tyst vi vilde gjennem Mørket rave,			b
Sætte os paa Stenene de lave,			b
Høre Træet suse i det Øde.			a
Og naar ret vi vare angst og bange,			c
Vilde vi af Hjertet græde, gyse,			d
Bede og hinanden fromt omarme. -			e
Thi naar rædsomst stirrer Farens Slange,			c
Naar af Skræk og Gru vort Blod vil fryse;			d
Luer høiest Kjærlighedens Varme.			e
abbaabbacdecde
./aare01val.xml workid71787 
red --- 1
eiø --- 2
eiø --- 3
red --- 4
red --- 5
eiø --- 6
eiø --- 7
red --- 8
red --- 9
edn --- 10
ret --- 11
red --- 12
edn --- 13
ret --- 14
Tag ei fra mig dine kjære Hænder!			a
Vend ei bort dit milde Frelser-Øie!			b
Naadig du paa Korset Hovdet bøie			b
For min arme Sjæl, som syndig brænder.			a
Sundhed, Ro og Fryd sig fra naig vender.			a
Paa min Ungdoms før saa stille Høie			b
Vilde Furier med Fakler støie.			b
Elskov ei mit dunkle Aasyn kjender.			a
For os alle bløder du og lider;			a
O jeg slog dit Bryst en blodig Vunde,			c
Da jeg brød af Syndens hede Frugter.			d
Angerfuld den svage Haand jeg vrider,			a
Øiet ei for Nag og Qval kan blunde -			c
Frels mig, frels fra disse Slangebugter!			d
abbaabbaacdacd
./aare01val.xml workid75519 
rel --- 1
eni --- 2
eni --- 3
rel --- 4
rel --- 5
eni --- 6
eni --- 7
rel --- 8
enr --- 9
ega --- 10
enr --- 11
edl --- 12
edl --- 13
ega --- 14
Jeg tar Dit Billed frem, at dæmpe Qualer;			a
Ak, kun Din fagre Skygge, Caroline!			b
Men dette Smiil og disse Træk er Dine;			b
Den høie Kjærlighed her stille taler.			a
Og Dine Breve, naar mig Aanden daler,			a
De gir mig atter Mod og slynge sine			b
Kjærlige Tanker styrkende i mine,			b
Og i en dunkel Sky mig Himlen maler.			a
Saameget skjænker Du mig fra det Fjerne.			c
Du er det lyse Skjær i mine Dage,			d
Og i min Nat Du er den høie Stjerne.			c
Naar kommer Du mig nærmere, Du Hulde?			e
Og fylder Savnet for den Længselsfulde?			e
O al min Glæde er en stille Klage!			d
abbaabbacdceed
./aare01val.xml workid77476 
egg --- 1
ned --- 2
ned --- 3
ekk --- 4
ekk --- 5
ned --- 6
ned --- 7
ekk --- 8
egl --- 9
egi --- 10
egi --- 11
egl --- 12
etr --- 13
etr --- 14
Jeg sad med Dig bag Malver, huldt i Skygge			a
Du talte intet; sur og lang blev Tiden			b
Thi ak, besværlig sad en Ven ved Siden			b
Min Harm jeg maatte da i Ord udtrykke:			c
O bedste Ven, Dit Selskab er min Lykke			c
Og din Vedhængenhed er ikke liden			b
O bliv Du kun! Men tænk dog efter siden			b
Var, hvis Du gik, det ei et Venskabsstykke			c
Han reiste sig, og gik; Du vilde følge			d
Jeg sagde: Bliv! i Eensomheden, Pige!			e
Hvad har vi to hinanden der at sige?			e
Min Kjærlighed jeg kunde trodsig dølge			d
Ironisk Krampe overvandt mit Hjerte			f
Jeg saae Dit Smiil, halvt var det Fryd, halvt Smerte.			f
abbccbbcdeedff
./aare01val.xml workid77555 
egg --- 1
ned --- 2
ned --- 3
ekk --- 4
ekk --- 5
ned --- 6
ned --- 7
ekk --- 8
evl --- 9
edy --- 10
edy --- 11
evl --- 12
ele --- 13
ele --- 14
Jeg sad med dig bag Malver, huldt i Skygge.			a
Vi talte intet Krybende blev Tiden.			b
Besværlig sad vor bedste Ven ved Siden.			b
Jeg saae dig Bladene af Busken rykke.			c
Ven, hvidsked jeg, dit Selskab er vor Lykke;			c
Men din Vedhængenhed, som ei er liden,			b
Var kjærere, jeg nægter ikke, siden.			b
Han reiste sig og gik.   Et Venskabsstykke!			c
Da greb jeg om din Haand bag røde Malve.			d
O havde jeg nu, raabte jeg, at byde			e
Et Hjerte, som var værd at ei forskyde,			e
Men jeg har kun et halvt. "Giv mig det halve			d
Lød Svaret fra din Mund, o jeg vil gjerne dele			f
Med andre dit, men du har mit det hele!"			f
abbccbbcdeedff
./aare01val.xml workid77635 
red --- 1
rer --- 2
rer --- 3
red --- 4
red --- 5
rer --- 6
rer --- 7
red --- 8
nes --- 9
eda --- 10
nes --- 11
eda --- 12
ela --- 13
ela --- 14
Min Glut forstaaer at løse Sjælens Knuder;			a
Fortvivler el, fordi at Traaden kurrer;			b
Hun trækker Sødme af de skarpe Burrer			b
Og samler Bær hvor Afgrundskanten luder.			a
Om Skjæbnen end i Vægterhornet tuder			a
Og Rædslens store Hund i Mørket knurrer:			b
Rolig sit muntre Tankehjul hun snurrer			b
Og nynner Visen om de høie Guder.			a
Og hun har sagt, at om end Laurbærkrandsen			c
Faldt af mit Hoved, faldt som visne Blade,			d
Og i dens Sted vildt hvirvled Helvedglandsen			c
Hun vilde dog mit Hjerte ei forlade,			d
Men selv i Mørkets slangefyldte Dale			e
Min arme Sjæl med Kjærlighed husvale.			e
abbaabbacdcdee
./aare01val.xml workid77716 
tes --- 1
edn --- 2
edn --- 3
tes --- 4
tes --- 5
edn --- 6
edn --- 7
tes --- 8
elæ --- 9
egg --- 10
res --- 11
egg --- 12
res --- 13
elæ --- 14
Hvad vil du her? hvad søger du ved Huset?			a
Dets Dør er lukt; ei høres Lyd derinde.			b
Kun Edderkoppene i Salen spinde,			b
og Bulmeurten suger Gift i Gruset.			a
Du dvæler end? har dig en Drøm beruset?			a
Her stryger over brusten Gavl og Tinde			b
Harmonisk ikke Nattehimlens Vinde;			b
Det Taam, du stirrer paa, har Lynet knuset.			a
"O lad mig dvæle, hvor jeg helst vil dvæle!			c
Lad mig kun eensom i den brede Skygge,			d
Hvor Muren høit mod Skyerne sig reiser.			e
De fromme Svaler ved Gesimsen bygge.			d
Paa Taget Storken i sin Rede kneiser;			e
Og Maanskin er her jo, og Dødes Sjæle."			c
abbaabbacdedec
./hertz10_lev.xml workid56012 
rek --- 1
rel --- 2
rel --- 3
rek --- 4
rek --- 5
rel --- 6
rel --- 7
rek --- 8
ekn --- 9
nem --- 10
euk --- 11
ekn --- 12
nem --- 13
eur --- 14
Af denne gyldne Viin et Glas jeg skjænker,			a
Og under Larmen taus til dig jeg taler.			b
En Skaal for dig, hvem ingen Pensel maler!			b
En Skaal, mens over Glasset Skummet stænker!			a
For dig, der styrer mig med Luners Lænker,			a
Skjøndt ingen fremmed Magt i mig befaler;			b
For dig, af hvem et Ord mig meest husvaler!			b
For dig, af hvem et Ord mig dybeft krænker!			a
Om Almen vinder smidig sig en Ranke,			c
Endskjøndt af haard Natur, og krandser Stammen			d
Med Blad og Frugt, der liflig er at skue.			e
Om dig - er end af haard Natur min Tanke -			c
Alt hvad jeg digter voxer smidig sammen,			d
Og krandser dig med Bladepragt og Drue.			f
abbaabbacdecdf
./aare02val.xml workid54726 
ell --- 1
eiø --- 2
eiø --- 3
ell --- 4
ell --- 5
eiø --- 6
eiø --- 7
ell --- 8
tdl --- 9
nem --- 10
nem --- 11
ekk --- 12
ekk --- 13
tla --- 14
Du søde Barn, saa længselsfuld og stille,			a
Hvem Tungsind hviler i det mørke Øie,			b
Vi hilse dig, vi vil dit Sind fornøie:			b
Hvem vi forenede skal Ingen skille.			a
Paa Englelyrer vi bag Skyen spille,			a
Og alle unge Hjerter kan vi bøie;			b
Thi vi har Magten fra det Evighøie;			b
Vi gjør dem lykkelige som vi ville.			a
Saa lød det ud fra Skyen.  Duggen faldt.			c
Da smeltede de bløde Hjerter sammen			d
Ved Himlens Stjerner og ved Maaneflammen.			d
Og det blev mørkt for vore Blikke -			e
Og Nattergalen slog - vi hørte ikke -			e
O Coelestine - har du glemt det alt?			f
abbaabbacddeef
./aare02val.xml workid54977 
edø --- 1
rek --- 2
rek --- 3
edø --- 4
edø --- 5
rek --- 6
rek --- 7
edø --- 8
neb --- 9
ekk --- 10
ekk --- 11
neb --- 12
leg --- 13
leg --- 14
Blus, Kinder, ei saa purpurrøde!			a
Løft, Huldeste, det Blik, du sænker!			b
Amor, det veed du, hader Lænker,			b
Og ei at tro paa ham er Brøde.			a
Lad alle Hensyn være døde!			a
Alt, hvad vor Kjærlighed indskrænker!			b
Først naar paa Ingenting man tænker,			b
Kan Sjælene ætherisk gløde.			a
Der er en Lov for Lidenskaben			c
En himmelsk Ret, en jordisk ikke,			d
For visse svage Øieblikke			d
For Hjertets smeltende Fortaben			c
Og Dydens melankolske Engel			e
Maa vige Sædet med sin LiliestengeL			e
abbaabbacddcee
./aare02val.xml workid55054 
ene --- 1
ell --- 2
ell --- 3
ene --- 4
ene --- 5
ell --- 6
edl --- 7
ene --- 8
ren --- 9
reg --- 10
edn --- 11
ren --- 12
edn --- 13
reg --- 14
Jeg gik saa tidt til disse Klippestene			a
Ned ad hvis Mus de kolde Kilder skylle,			b
Hvis Krat og Ranker Vandreren indhylle -			b
Der var en Ro, en Fred - jeg var alene.			a
Der hang saa runde Rær paa alle Grene.			a
Der var, mit Blik og Øre at fortrylle			b
Af Farver og af Duft og Lyd en Fylde -			c
Der var en Ro, en Fred - jeg var alene.			a
Og endnu tidt mig Eensomheden favner			d
Og trykker dybt i sine brune Skygger -			e
Men Ro og Fred er ikke meer at finde.			f
Den fulde, hele Eensomhed jeg savner			d
Thi jeg er selv ei fuldt og heelt derinde			f
Nu hos en anden halvt mit Hjerte bygger.			e
abbaabcadefdfe
./aare02val.xml workid55126 
ene --- 1
ell --- 2
ell --- 3
ene --- 4
ene --- 5
edl --- 6
edl --- 7
ene --- 8
ren --- 9
reg --- 10
reg --- 11
ren --- 12
edn --- 13
edn --- 14
Jeg var saa tidt saa sværmerisk allene:			a
Ved Strandens Bugt, hvor brede Bølger skylle,			b
I Skov, hvor Nattergalene fortrylle,			b
Hvor ofte var jeg henrykt, skjøndt allene!			a
Der var saa roligt bag de tætte Grene;			a
Naturens Aande kunde Brystet fylde,			c
Fjernt saae jeg Solen Taarnene forgylde,			c
Her var jeg tryg og glad, skjøndt jeg var ene.			a
End skjønne Eensomhed, Du, tidt mig favner,			d
Og jeg kan Himlen see fra Dine Skygger,			e
Men ak! for Længslens Savn Du ei betrygger.			e
Et Væsen nu, den Elskede! jeg savner;			d
Hvad er selv al Din Ro foruden hende?			f
Til Elskovs Eensomhed der hører tvende.			f
abbaaccadeedff
./aare02val.xml workid55827 
edø --- 1
ekn --- 2
ekn --- 3
edø --- 4
edø --- 5
ekn --- 6
ekn --- 7
edø --- 8
lem --- 9
ena --- 10
ena --- 11
lem --- 12
egi --- 13
egi --- 14
O hulde Drømme! smigrende og søde!			a
Som Pigens Sjæl og Ungersvendens Tanke,			b
Naar ømme Savn og Anelser sig sanke,			b
Saa lønliglet og saa phantastisk føde!			a
I, alle unge Ønskers Morgenrøde,			a
Skjøndt mange ældre Pligter til en Anke,			b
I Anstødsstene for den kloge Tanke,			b
Jeg flygted Eder længe som en Brøde.			a
Thi Jorden glemmer jeg for Eders Himmel			c
Og Dagens Kald for Eders Aftenblaane;			d
Min Lampe nu gik ud - I var min Maane!			d
Men jeg var glad i Eders Englevrimmel;			c
Der er bestandig hos mig jo min Pige			e
Det var hun aldrig i det Virkelige.			e
abbaabbacddcee
./aare02val.xml workid55906 
rel --- 1
edn --- 2
enn --- 3
rel --- 4
rel --- 5
enn --- 6
edn --- 7
rel --- 8
eff --- 9
rel --- 10
gim --- 11
eff --- 12
red --- 13
gim --- 14
Naar Letsind stiger og min Troskab daler,			a
Det svage Hjerte truer med at strande,			b
Jeg flygter til Dit Helgenbilled, Hanne,			c
At vække alter Livets Idealer.			a
Og i min Hjernes traurige Canaler			a
Dit Øie kaster Solskin, søde Hanne,			c
Saa andre Folk kan see det paa min Pande,			b
Hvor sig etslags tungsindigt Maanskin maler.			a
Til dit Portrait jeg sukker: ei du straffe			d
Min svære Synd paa Reiser og paa Baller,			a
Men ved mit Hjertes Daarligheder skil mig!			e
Og Tjeneren, som bringer mig min Gaffe,			d
Som jeg, paa Knæ for Helgeninden falder,			f
Og Piger strømme, for at see dig, til mig.			e
abcaacbadaedfe
./aare02val.xml workid56172 
edy --- 1
egi --- 2
egi --- 3
edy --- 4
edy --- 5
egi --- 6
egi --- 7
edy --- 8
tgi --- 9
etl --- 10
ekk --- 11
ekk --- 12
etl --- 13
tgi --- 14
Hvad disse Haandtryk, disse Blik betyde?			a
Hvad Favntag egentlig og Kys vil sige?			b
Det kan alene vore Hjerter, Pige,			b
Du lille Nar, hvor kan det Hjernen bryde?			a
Men naar jeg seer dig mine Kys forbyde,			a
Og for mit Øie, min Omfavning vige,			b
Saa maa jeg gribe til det Kjedelige,			b
Og lade fra min Læbe Viisdom flyde.			a
Viid da: endeel kan Stemmen tolke fyndigt			c
Og med poetisk Kraft fra Hjertet vælte,			d
Men noget dog, det Sødeste, slet ikke.			e
Og derfor Læber, Arme, Barm og Blikke			e
- Hvad skal jeg kalde det? - de sammensmelte			d
Til etslags Tungemaal, saa stumt som yndigt.			c
abbaabbacdeedc
./aare02val.xml workid58087 
ett --- 1
egi --- 2
egi --- 3
ett --- 4
ett --- 5
egi --- 6
egi --- 7
ett --- 8
neh --- 9
net --- 10
nel --- 11
nel --- 12
lem --- 13
lem --- 14
Jeg havde faaet Brev fra dig, Nanette.			a
Jeg var, begriber du, i Himmerige.			b
I næste Uge - du Guddommelige! -			b
O min Henrykkelse, den kan du gjætte!			a
Den samme Dag - en smidig, svai Brunette,			a
En Edens Slange, fristede med slige			b
Forføreriske, altfor lydelige -			b
Hvordan skal jeg forklare dig det Rette?			a
Var det den sagte Vuggen af Karethen?			c
Laae det i Maanen? eller i Cometen? -			d
Var det Contourerne af Silkekjolen?			e
En Sympathi - thi hun var polsk - med Polen?			e
Alt gik i eet - du - hun - min Troskab - Himmel!			f
Hvor man kan være svag og hjertesvimmel.			f
abbaabbacdeeff
./aare02val.xml workid64784 
edø --- 1
rek --- 2
rek --- 3
edø --- 4
edø --- 5
rek --- 6
rek --- 7
edø --- 8
edl --- 9
ksi --- 10
edl --- 11
ret --- 12
ksi --- 13
ret --- 14
Tag dette Kys, og tusind til, du Søde,			a
Lad Øiet tale frit, Amor indskrænker			b
Kun Stemmens plumpe Sprog; og i hans Lænker			b
Er Kys, omfavnelser ei nogen Brøde.			a
Jo tiere sig vore Læber møde,			a
Jo meer beruust paa ingenting jeg tænker.			b
Min Prosa jeg til Cancelliet skjænker			b
Og saa kan Rum og Vers elskværdigst gløde.			a
Vel føler jeg, for Elskovsild tilfalde			c
Er Formen, skal den være reen og plastisk			d
Kun den, som dine Arme aabner, Hulde			c
Men for min Tænksomhed et Net jeg fletter			e
For mine Viisdomsuk, et ret elastisk,			d
Og dog et smukt og snevert, i Sonetter.			e
abbaabbacdcede
./aare02val.xml workid64865 
ted --- 1
egg --- 2
egg --- 3
ted --- 4
ted --- 5
ekk --- 6
ekk --- 7
ted --- 8
edø --- 9
ekk --- 10
edø --- 11
ekk --- 12
edø --- 13
edø --- 14
En deilig Aften. Stille, sølvklart Vandet.			a
Vi roede langtsomt hen, i Lundens Skygge.			b
Søemaager fløi forbi os venligt trygge			b
Og hilste os som Folk, der kom fra Landet.			a
En Sværm Meduser steeg og sank i Vandet.			a
Men jeg var ør af Kjærlighed og Lykke.			c
Jeg kunde hende kun i Haanden trykke,			c
Og vidste ei, og tænkte ei paa andet.			a
Da hvidsked hun: see Skyerne du Søde,			d
See Skoven, Søen, fjerne Bjerge drikke			c
Den sidste Glands, glødende purpurrøde			d
Tilgiv Natur, jeg saae det dengang ikke.			c
Isauras Kinder saa livsaligt gløde -			d
Tilgiv - jeg ændsed ei din Aftenrøde!			d
abbaaccadcdcdd
./aare02val.xml workid67887 
red --- 1
rem --- 2
rem --- 3
red --- 4
red --- 5
rem --- 6
rem --- 7
red --- 8
nem --- 9
egi --- 10
nem --- 11
egi --- 12
nem --- 13
egi --- 14
Jeg er ulykkelig naar Dagen hælder.			a
Jeg søger Leiet, ene med min Kummer -			b
Og dog saa lykkelig; den dybe Slummer			b
Mig leder hen, hvor Saligheden vælder.			a
Jeg er ulykkelig, naar Lærken melder			a
Den nye Dag; min Takkerøst forstummer -			b
Og dog saa lykkelig; thi Hjertet rummer			b
Den Følelse, hvorom det ene gjelder.			a
Til Glædens Blomst er lutter Qvaler Stammen;			c
Hvis Sorgens Mørke bragtes til at vige,			d
Saa brændte mere dunkelt Vellystflammen.			c
Mit Vee og Vel, jeg kan ei andet sige,			d
Som Nat og Dag, er knyttet yndigt sammen.			c
Som Liv og Død, saa uadskillelige.			d
abbaabbacdcdcd
./wintherchr01val.xml workid60855 
ned --- 1
rel --- 2
rel --- 3
ned --- 4
ned --- 5
rel --- 6
rel --- 7
ned --- 8
etr --- 9
edø --- 10
eie --- 11
etr --- 12
edø --- 13
eie --- 14
Som naar en Draabe, født i Morgenrøden,			a
Selv i sit Fald med tusind Farver praler,			b
Og blank i Muslingdyrets Barm neddaler,			b
Som ubevidst modtager Ætherføden;			a
Og føler snart saa stærkt den indre Gløden,			a
At Skallen sig som Himmelbuen maler,			b
Men dog sin Skat med Livet dyrt betaler,			b
Thi Perlen bliver moden først med Døden; -			a
Saaledes er min Elskov i mit Hjerte			c
En himmelsk Draabe, der med alt det Søde,			d
Som Jord og Hav og Eden har i Eie,			e
Fortærer Livets Kraft, men trods sin Smerte			c
Dog lader mig i hellig Vellyst gløde,			d
Indtil den strækker mig paa Gravens Leie!			e
abbaabbacdecde
./wintherchr01val.xml workid82331 
reg --- 1
net --- 2
net --- 3
reg --- 4
reg --- 5
net --- 6
net --- 7
reg --- 8
ets --- 9
reu --- 10
ets --- 11
tgi --- 12
reu --- 13
tgi --- 14
Du frygter, troer jeg, ikke den Gjenganger,			a
Der kommer for at smykke Julefesten;			b
Du aabner dine Arme glad mod Gjæsten,			b
Og siger: »Ak, vor kjære, tabte Sanger!«			a
Han er et Væld af Vid, af Tanke svanger,			a
Og er han end forvoven, kaad forresten,			b
Og støder stundom Degnen ja selv Præsten,			b
Vort frie Sind en Dæmper ei forlanger.			a
End Ingen har ham seet! Du er den Første,			c
Der qvæges skal af disse hede Druer,			d
Jeg vilde, Du ei længe skulde tørste.			c
Alt, hvad jeg har og faaer af Skjønt og Herligt,			e
Er dit. Jeg veed, Du Alt imødeskuer			d
Med Tanken klar og sund, med Hjertet kjærligt.			e
abbaabbacdcede
./wintherchr01val.xml workid84722 
ela --- 1
nek --- 2
nek --- 3
ela --- 4
ela --- 5
nek --- 6
nek --- 7
ela --- 8
edi --- 9
egn --- 10
edi --- 11
egn --- 12
edi --- 13
egn --- 14
Hør Tydsken i sit lede Sprog at prale			a
Med al dets Skryden, Prusten, Hvislen, Snorken,			b
Høittravende, langtskrævende som Storken,			b
Indhildende sig selv i sin Dædale.			a
Hør saa vort Maal i Bøgens grønne Sale,			a
Letflydende som paa en Viinmost Korken,			b
Som Sylen fiint og kraftigt dog som Forken,			b
Som Lærken muntert, hygligt som en Svale.			a
Skal nu den skjønne Mø da Voldtægt lide			c
Og skjændes af en fæl, giftsvullen Slange,			d
Der fræk i hendes Jomfrubuur vil glide?			c
Kan Riddersind meer ædel Dont forlange			d
End kjækt for hendes Æres Krands at stride			c
Med Staal og Stræng, med skarpe Skud og Sange?			d
abbaabbacdcdcd
./wintherchr01val.xml workid91283 
eda --- 1
emm --- 2
emm --- 3
eda --- 4
eda --- 5
emm --- 6
emm --- 7
eda --- 8
tev --- 9
rel --- 10
tev --- 11
rel --- 12
tev --- 13
rel --- 14
Min Sjæl var viklet ind i Smertens Traade,			a
Og laae i Svøb af tusind stærke Hamme			b
Ved Sorgens Barm, Hig Barnet hos sin Amme,			b
Med lukte Øine, end af Taarer vaade.			a
Som Puppen slumred den, en uløst Gaade; -			a
I Nattens Mulm, i Dagens lyse Flamme			b
Den hængte ubevidst paa Livets Stamme,			b
Og villieløs, sig selv ei kunde raade.			a
Men Kjærlighedens Sol gik op af Havet!			c
Fra fjerne Kyst Du maned hid dens Straaler,			d
Saa Dækket brast, hvori den laae begravet.			c
Nu flagrer den, mens Tankens Rum den maaler			d
Med sine Vinger - af en Gud begavet -			c
I evig Ruus af Elskovs gyldne Skaaler.			d
abbaabbacdcdcd
./aare04val.xml workid60438 
nel --- 1
emm --- 2
emm --- 3
nel --- 4
nel --- 5
emm --- 6
emm --- 7
nel --- 8
edn --- 9
sel --- 10
edn --- 11
sel --- 12
edn --- 13
sel --- 14
Italiens Sanger slaaer som Nattergalen,			a
Henrevet af de musikalske Strømme,			b
Der bruse i Bellinis Tonedrømme,			b
Og Mængden lytter, aandeløs, i Salen.			a
Morgenbelysningen i Schweitzerdalen,			a
Naar Alpetinderne i Purpur svømme,			b
Begeistrer Maleren; Konstvenner dømme,			b
Og Publikum forbauses ved hans Malen.			a
Hvor store Kræfter sig til Maalet skynde			c
- Det Høies Standpunkt og det Ideales -			d
Kan Thorvaldsen sit Marniorværk begynde			c
Men, for at Digtets fine Blad kan males,			d
Behøves kun et Træk af Sjælens Ynde			c
Og af den Dyd, hvorom kun sjelden tales.			d
abbaabbacdcdcd
./aare04val.xml workid60572 
net --- 1
teg --- 2
teg --- 3
net --- 4
net --- 5
teg --- 6
teg --- 7
net --- 8
etf --- 9
evo --- 10
evo --- 11
enn --- 12
enn --- 13
etf --- 14
Din Vugge gik ved Brum af Nordhavsrøsten,			a
Paa Fjordens Bred, til Takt af Bølgeslaget,			b
Hvor over gule Bakker, ud mod Vraget,			b
Klitrosen kryber for at pynte Kysten.			a
Ved Øresundets blanke Bugt mod Østen,			a
Hvor sig i Dybet speiler Kongeflaget,			b
Af Konst og Ynde blev din Aand opdraget.			b
I Viddets Kube, nem og lærelysten.			a
Du gjæsted Lund og Sø og Høienlofte -			c
Men da du kom til Lollands Bøgeskove,			d
Hvor Fuglene i Rosenhækker sove:			d
Der satte Anior Buret i det Grønne;			e
Der blev Dit Hjem - og Du skal der forskjønne			e
Som Brud og Viv det skjønne Engestofte.			c
abbaabbacddeec
./aare04val.xml workid62098 
ena --- 1
edø --- 2
edø --- 3
ena --- 4
ena --- 5
edø --- 6
edø --- 7
ena --- 8
esy --- 9
esy --- 10
enn --- 11
enn --- 12
nel --- 13
nel --- 14
Det fryser ved Octobers klare Maane;			a
Den kjælne Sommerflor i Haven døde,			b
Selv Georginerne, de stærkest røde,			b
For Natteblæstens vilde Favntag daane.			a
Om Himlen Skyerne bestandig graane;			a
Sangfuglen tier, Skovens Green er øde,			b
Snart frosne Bølger imod Stranden støde,			b
Kun Uglers hæse Skrig Naturen haane.			a
Farvel, maa siges nu til alt det Lyse,			c
Det Faure, Muntre - Alt, som ei vil fryse,			c
Og i den barske Vinterkulde stønne -			d
Farvel! Farvel! Hvem undres, at det Skjønne			d
Nu, da det bliver iiskold Nat ved Polen,			e
Som Heliotropen vender sig mod Solen?			e
abbaabbaccddee
./aare04val.xml workid62265 
elm --- 1
neb --- 2
neb --- 3
elm --- 4
elm --- 5
neb --- 6
neb --- 7
elm --- 8
ekk --- 9
evø --- 10
ekk --- 11
ilb --- 12
evø --- 13
rei --- 14
Paa Rosenborg, der vil I jer forsamle,			a
I frie Mænd, der valgtes ud af Hoben,			b
At holde Danmarks Grundlov over Daaben?			b
Opad en Vindeltrappe vil I famle?			a
Til Tronen, hvor den prunker i sin gamle			a
Blodrøde Dragt? Hvor Døren findes aaben			b
Til Scepteret, Rigsæble!:, Kongekaaben?			b
Hvor Resterne af Enevælden skramle? -			a
Der vil I samles? -- Nu, et modigt Stykke,			c
At ride Ranke paa den døde Løve!			d
Jeg ønsker eder, Dannemænd, til Lykke!			c
Vogt eder kun, at ei Udfaldet bli'er -			e
Hvad, som I der kan see, vi mindst behøve			d
En Samling nye Snurrepiberier.			f
abbaabbacdcedf
./aare04val.xml workid62345 
tak --- 1
ted --- 2
ted --- 3
tal --- 4
aas --- 5
ted --- 6
ted --- 7
tal --- 8
gni --- 9
ele --- 10
gni --- 11
ele --- 12
rem --- 13
rem --- 14
At varetage Folkets dyre Skat,			a
Dets Frihed; gjøre Ret og Skjæl i Landet,			b
At ei det ene slider paa det andet,			b
At eet er ei for høit, et andet ei for plat -			c
At Alting gaaer sin j evne Gang, saa at			d
Fornuft og Magt er altid lige blandet,			b
Og Dumhedsdjævelen ei reent forbandet -			b
I denne Hensigt samler sig en Klat -			c
En udvalgt Klat, en Klat i god Betydning,			e
Men dog en Klat kun af det store Hele,			f
En Surdeigsklat til Gjæring og til Brydning			e
Af Statens Klump ned i de mindste Dele.			f
Men hvo skal ælte Deigen? see! alt nærmer			g
Sig Krigens Gud, med heelt opsmøgne Ærmer.			g
abbcdbbcefefgg
./aare04val.xml workid62424 
nes --- 1
tek --- 2
tek --- 3
nes --- 4
nes --- 5
tek --- 6
teg --- 7
nes --- 8
elm --- 9
red --- 10
elm --- 11
ekk --- 12
red --- 13
ekk --- 14
Kom, danske Folk! Tørklædet over Næsen!			a
Den Rettighed, hvorefter du har sukket,			b
Gjør at du nu maa holde Øiet lukket,			b
Og i dit Valg ei være altfor kræsen.			a
Nu nytter ingen Pusten, ingen Blæsen!			a
Til Bedstemoders Dør har jeg dig trukket -			b
Der har du Brød og Salt og Afskedshugget -			c
Nu, Blindebuk, vær et fornuftigt Væsen!			a
Grams nu saa godt du kan! Her er jeg, Gamle!			d
Nei her! Pippip! saa brug dog dine Hænder,			e
Du kan jo frit til alle Sider famle.			d
Tag dig iagt! Her staaer et kostbart Stykke!			f
Og her er Lyset, husk dig, at det brænder -			e
Hvad greb du der? Ih, fy for en Ulykke!			f
abbaabcadedfef
./aare04val.xml workid62586 
ret --- 1
ted --- 2
ted --- 3
ret --- 4
ret --- 5
ted --- 6
ted --- 7
ret --- 8
edn --- 9
edn --- 10
ret --- 11
nek --- 12
nek --- 13
ret --- 14
I Kløgt og Talekonst en høilærd Mester,			a
Friheds abstracte Ven, der uforfærdet			b
Med christen Anstand længe førte Sværdet			b
Mod Enevold og orthodoxe Præster.			a
En fattig Djævel, ei engang en Fæster,			a
En Bomuldsvæver i en Røn bag Gjærdet,			b
Ved smudsig Dont fornedret og forhærdet,			b
Undsluppen nylig Varetægts-Arrester.			a
Vælg, danske Folk! Vælg en af disse Tvende!			c
Den sidste valgte du. Det maa enhver bekjende.			c
Han er din Sags naturlige Forfægter.			a
Du møder fast personlig selv for Skranken.			d
I Valget er en Hævn, en Haan i Tanken,			d
En Bitterhed, hvis Ret jeg ei benegter.			a
abbaabbaccadda
./aare04val.xml workid62668 
red --- 1
ret --- 2
ret --- 3
ren --- 4
red --- 5
ret --- 6
ret --- 7
red --- 8
net --- 9
rem --- 10
rep --- 11
mos --- 12
rem --- 13
rep --- 14
"Jeg ynder frit Erhverv for frie Hænder;			a
Med almeen Væbning finder jeg det haster;			b
Tokammeret jeg ligefrem forkaster			b
Og holder mig til Eidergrændsen, Venner."			c
"Jeg til en modsat Mening mig bekjender;			a
Thi Frihedens Udsvævelser og Laster			b
Har kun i Dobbeltkammeret sit Plaster,			b
Og heelt mit Hjerte for en Heelstat brænder."			a
"Om Kirke, Skole, Krig og Fred Debatten			d
Belærer mig stol paa mig da som Dommer!"			e
Saa tale Peer og Povl og Folket klapper.			f
Det er saa vist, som 9 og 9 er 18,			g
At naar det egentlig til Stykket kommer,			e
Saa tælle Peer og Povl paa deres Knapper.			f
abbcabbadefgef
./aare04val.xml workid63995 
edæ --- 1
ede --- 2
ede --- 3
edæ --- 4
edæ --- 5
edo --- 6
ede --- 7
edæ --- 8
ter --- 9
ter --- 10
sed --- 11
red --- 12
red --- 13
sed --- 14
Med omvendt Fakkel saae vi Englen træde			a
Til Huset, hvor de Lykkelige boede,			b
Hvor endnu frisk sig Brudekrandsen snoede,			b
Hvor Hjertet bankede af Moderglæde -			a
Hvor Vuggen, opredt, ventede den Spæde -			a
Men Moer og Barn det stumme Vink forstode;			c
Til Englens Himmelflugt de sig betroede,			b
Tætslyngte, Haand i Haand, en yndig Kjæde!			a
Kun med et Smiil blev Mandens Graad besvaret;			d
Et smerteligt Farvel med et forklaret -			d
Er da et Savn Alt hvad der efterlades?			e
Nei! i den sorgopfyldte Sjæl oprinder,			f
Lidt efter lidt, en Himmel fuld af Minder -			f
Af Stjerner, skjønnere end selv de Glades!			e
abbaacbaddeffe
./drachmann01.xml workid83255 
lit --- 1
rem --- 2
rem --- 3
liv --- 4
lit --- 5
rem --- 6
rem --- 7
lip --- 8
red --- 9
ell --- 10
sab --- 11
red --- 12
ell --- 13
sap --- 14
En Mundfuld Luft! Her snøres Struben til;			a
Kun Smedebælgen aander, Kullet flammer,			b
Og lyser op den skumle Esses Kammer,			b
Og viser frem hvad Mørket dække vil.			c
Nej bort herfra, og nedad Stranden til;			a
Og har Du slængt din Bluse, Fil og Hammer,			b
Saa læg til Bunken Armod, Nød og Jammer,			b
Og glem det alt for Bølgens friske Spil.			d
Lyt for en Stund til det, som Havet byder,			e
Fornem den klare, muntre Baadsmandstrille			f
Saa vel som Havets alvorsfulde Bas.			g
En egen Trøst igennem Spillet lyder.			e
Jeg selv har lyttet tidt i Storm og Stille,			f
Og Hjertets Trang kom Spillets Trøst tilpas.			h
abbcabbdefgefh
./drachmann01.xml workid94959 
tro --- 1
ren --- 2
ren --- 3
dro --- 4
tdr --- 5
ren --- 6
ren --- 7
tro --- 8
edø --- 9
rel --- 10
tas --- 11
edø --- 12
red --- 13
taf --- 14
Da Taagen sænked sig, da gled det bort,			a
Hvad forhen straaled, hvad jeg nu kun aner			b
Som bag et Slør, hvor Duggens Taare baner			b
Sig Vej, og Vinden dæmper sin Akkord.			c
Et Taagelandskab. Alt det nære haardt,			d
Det fjerne visket ud som Pjalte-Faner,			b
Der svajer i en Hvælving over Ahner,			b
Hvis Navn er glemt, hvis Ben er smuldret bort.			a
Er det en Kirke her? staar jeg blandt døde? -			e
Jeg synes høre Skridt fra disse Haller,			f
Hvor ingen levende sin Fod har sat.			g
Jeg lytter. Stemmer lyde mig i Møde;			e
Jeg spørger bævende. Og Svaret gjalder :			h
Du lever jo; tænk ej paa os; tag fat ! 			i
abbcdbbaefgehi
./claussen04val.xml workid60921 
rev --- 1
rev --- 2
tel --- 3
hte --- 4
nva --- 5
nva --- 6
rel --- 7
rel --- 8
edn --- 9
enn --- 10
enn --- 11
ekn --- 12
ekn --- 13
ekn --- 14
Oktober-Regnfald over fynske Haver,			a
al Verden som et smuldrende Kadaver.			a
Jeg pakker ind, og rejseklædt paa Skramlet			b
af Minder føler jeg til Gavns mig Hamleth.			c
En Moders Afsked, vage, ømme Savn!			d
Og saa paa ny det skumle København			d
med Rigsdagstaler og Forlæggerkvaler,			e
et Slud, hvor næppe Kittys Kys husvaler!			e
Den sidste Dag i Nysted, Verdens Ende,			f
hvor Aarestrup forgik ... Blandt danske Penne			g
hver vælger, som han kan - jeg fandt nu denne.			g
Saa lod jeg mig af Østersø bestænke.			h
Berlin og Køln! Slotspladser, Anlæg, Bænke,			h
hvor en fornuftig Mand igen kan tænke.			h
aabcddeefgghhh
./claussen04val.xml workid61006 
ret --- 1
ret --- 2
neb --- 3
neb --- 4
 --- 											-
sæn --- 5
teg --- 6
sær --- 7
teg --- 8
rof --- 9
 --- 												grundtvigsk Domprovst fri,
iro --- 10
ett --- 11
ett --- 12
ted --- 13
ted --- 14
Jeg mindes dig fra Høsten, kære Søster,			a
den Soldag paa det flade Lollands Kyster,			a
Nysted og Aalholm, Støtten for Grev Raben,			b
den gule Jagthund med sin Sten i Flaben			b
			c
der fulgte os langs Skov og Strand og Næs,			d
hvor midt i Planteverdnen, Dyreriget,			e
blandt Raavildt, Slaaentjørn og vissent Græs			d
ved Løvfald fordum Aarestrup har higet.			f
Hans Tid var for en			g
			h
og i et højst naivt Kondittori			h
man fandt kun Rum for sig og sin Charlotte.			i
Aa Søster, brav som hine Tider, maatte			i
aabbcdedfghhii
./claussen04val.xml workid61099 
reg --- 1
reg --- 2
red --- 3
rej --- 4
 --- 												to Venner!
elæ --- 5
rer --- 6
aat --- 7
elæ --- 8
rel --- 9
rel --- 10
jev --- 11
kra --- 12
 --- 												raabte jeg
elæ --- 13
elæ --- 14
Den Nat paa Østersøen, aa hvor gynger			a
og skumpier Færgen! Storm og Bølger synger!			a
Det er paa Havet, Underværker hænder			b
og - Fabel - at jeg træffer Jer			c
			d
At vi drak Rhinskvin her paa Dækkets Fjæle			e
og klinked med min fordums Lærer H.,			f
som blev fornærmet og lod Glasset staa.			d
Ak hvilken Dansk forstaar vel friske Sjæle?			g
Det frie Hav og hævede Pokaler!			g
... Da jeg gaar agterud, hvor Vinden svaler,			h
krydser endnu den unge Prins min Vej.			i
"Det stormer syd for Danmark!"			d
			d
aabcdefdgghidd
./claussen04val.xml workid61188 
dal --- 1
 --- 												- flad
egg --- 2
dat --- 3
ekk --- 4
dab --- 5
ekk --- 6
ekk --- 7
dal --- 8
ret --- 9
ret --- 10
vat --- 11
val --- 12
ret --- 13
ret --- 14
Nu larmer Østersøen. Flad - flad			a
			b
er Bredden, hvor den rejser sine Rygge.			c
Jeg driver i den gamle Hansestad			d
og blæser Storm og Østersø et Stykke.			e
I Skumring bruser dette Saltvandsbad,			d
en Øredouche, hvor tør jeg kan mig dykke;			d
jeg tror paa hverken Havfru eller Nøkke,			a
men Havets Syner gør mig gudeglad.			f
Det er en Gang et Spil for fuldt Orkester.			f
Her gad jeg føre an som Tonemester			g
med Skumguirlander om min svungne Stav.			h
Men her er Søen høj og Kysten lav:			f
tag Jer i Agt, I andagtsløse Gæster,			f
abcdeddaffghff
./claussen04val.xml workid61267 
nih --- 1
rek --- 2
nil --- 3
rek --- 4
tke --- 5
tke --- 6
eng --- 7
eni --- 8
etd --- 9
edl --- 10
tga --- 11
gni --- 12
tga --- 13
gni --- 14
Den skumle Kathedral, den skidne Rhin,			a
og Køln en Regnvejrsnat! En Klang af Flasker,			b
Kvinder i Rødt, som kvinker Violin,			c
og Folk, som gylper, mens hver Tagtud plasker.			b
Jeg købte, før jeg rejste, et Prospekt			d
af By og Dom, erfarede perfekt			d
af Frøknen bag sin Disk, hvad disse Egne			e
vel tænkte om den gudsforladte Heine.			f
"I Køln var Heine afholdt, han forspildte			g
sin Gunst, da han holdt Bryllup med Mathilde.			h
Man vidste jo, han var saa ødelagt!"			i
Ak stakkels Digter, brudt af Gigt og Tæring!			j
der er ej Sot, der standser Hjærtets Magt,			i
som i saa klam en Verden kræver Næring!			j
abcbddefghijij
./claussen04val.xml workid61362 
sut --- 1
eng --- 2
eni --- 3
suh --- 4
ret --- 5
rov --- 6
 --- 												klog
gor --- 7
ret --- 8
dna --- 9
ret --- 10
dna --- 11
ret --- 12
eva --- 13
eva --- 14
Hun pegte paa sin Rygrad med en Gestus,			a
saa skødesløst, for flygtig at betegne			b
den Sygdoms skælmske Art, som satte Heine			c
paa Aftægt i det mennesklige Kvæsthus.			d
Jeg suser over Rhinens duggraa Sletter			e
langt bort fra Køln - men ser endnu, hvor			f
			g
hun stod bag Disken i sin dunkle Krog,			e
en af Provinsens strænge Henrietter.			h
Et Søsterslæng, hvis dømmende Forstand			e
skjuler en Sjæl, som intet mere mætter:			h
de delte gærne Mandens Sot og Brand,			e
ja røved gærne Døden dens Skeletter.			i
Og deres Tro, som ingen Frygt kan ave,			i
abcdefgeheheii
./claussen04val.xml workid61441 
gne --- 1
gnæ --- 2
ett --- 3
ett --- 4
dni --- 5
edn --- 6
dni --- 7
ets --- 8
 --- 												Veninde.
ret --- 9
enb --- 10
ret --- 11
sir --- 12
sir --- 13
enb --- 14
Aa, Søster, du forstod, da jeg var Dreng,			a
forrædersk blidt og dog saa klog og stræng			b
at tale min Vredagtighed til Rette,			c
min Sorg og Ve blot med et Blik at slette.			c
Da jeg blev større og det faldt mig ind,			d
jeg vilde mig en Trøst og Lykke finde			e
skabt i dit Billed og af samme Sind,			d
da blev du hendes ømmeste			f
			g
Men i mit Liv gik mange Ting til agter,			h
jeg søgte mig med Manddomstrods at væbne,			g
og jeg blev uens med de stille Magter.			i
Jeg sidder i det fremmede Paris			i
og tømmer denne dunkle Vin til Pris			h
abccdedfghgiih
./claussen04val.xml workid61541 
ega --- 1
dni --- 2
dni --- 3
ega --- 4
mod --- 5
git --- 6
mor --- 7
git --- 8
der --- 9
res --- 10
det --- 11
dni --- 12
dem --- 13
 --- 												lettet Sind,
res --- 14
Paa dig, min Elskede fra hine Dage,			a
da mine Sejl var fyldt af bedre Vind,			b
jeg tænker, mens i Mulm jeg ruller ind			b
iblandt Paris' oktobervaade Tage.			a
O du Retfærdighed og Helligdom,			c
min Elskede, der var saa dansk som dygtig,			d
dit Minde møder mig paa ny i Rom,			e
naar jeg for anden Gang gør mig landflygtig.			d
Dog undes der en Gang mit Hjærte Fred,			f
naar ingen Dag min Trodsighed belyser,			g
naar jeg er død og paa mit rette Sted.			h
Da har jeg sunget dig i Himlen ind;			b
dér tænker du paa mig med			i
			g
abbacdedfghbig
./claussen04val.xml workid61634 
neb --- 1
rof --- 2
net --- 3
tsæ --- 4
 --- 												-
gna --- 5
gna --- 6
nes --- 7
rof --- 8
neb --- 9
gna --- 10
aam --- 11
 --- 												beklage -
ega --- 12
ega --- 13
rof --- 14
 --- 											én!"
Den lille Hassan med de skæve Ben			a
skrev til mig: "Grunde har jeg ti for én			b
til ej at trykke Deres Bog. For Resten			c
den bedste er: jeg har endnu ej læst'en."			d
			e
Den lille Hassan skrev for anden Gang:			e
"Jeg læser nu, men ak min Tid er trang,			f
og Overvejelsen er svær og sen			b
af Grunde, hvoraf jeg har ti for én."			a
Det samme Retsind og de samme Ben!			e
Et Fjerdingaar gik hen, og tredje Gang			g
kom Brev med Hassans Haand: "Jeg maa			h
			h
Jeg kunde rose Et, et Andet vrage,			b
abcdeefbaeghhb
./claussen04val.xml workid61714 
tev --- 1
tev --- 2
nep --- 3
neg --- 4
edn --- 5
edn --- 6
ném --- 7
rof --- 8
nes --- 9
eda --- 10
eda --- 11
eni --- 12
 --- 												Faser,
net --- 13
res --- 14
Jeg lagde i et ildfast Jærnskab Brevet,			a
som lille Hassan flittig havde skrevet,			a
og svaled i et Digt min hævnske Pen,			b
hvor Hassan gik lyslevende igen.			c
Det blev ej trykt, fordi jeg ikke kunde,			d
(tro mig: jeg havde ti for én af Grunde!)			d
Men stille svor jeg Hævn for denne Mén,			e
naar jeg fik ti Forlæggere for én.			f
Dog, da min Venten kunde blive sen,			g
og det er hæsligt at gaa om og hade,			h
saa har jeg gjort Besked paa disse Blade.			h
Det var den ydmygste af mine			i
			j
da udstødt som en Hund paa Gadens Sten			k
aabcddefghhijk
./claussen04val.xml workid61812 
dra --- 1
rek --- 2
raa --- 3
rek --- 4
dnu --- 5
rek --- 6
dnu --- 7
rek --- 8
rek --- 9
laa --- 10
rov --- 11
 --- 												Hyrdetime.
laa --- 12
emi --- 13
laa --- 14
Det bliver Aften i Vorherres Gaard;			a
langs Himmelranden, paa en Bred af Okker,			b
en lille Vogtertøs med gule Haar			c
saar grønne Stjærner tæt som Padderokker.			b
Af Skyfaar græsses denne Stjærnebund,			d
vidt ringer over Verden deres Klokker.			b
Kometen er Vorherres Vogterhund,			d
hvis Hale vesterude vagtsomt rokker.			b
Ved Himlens Arne Hjorden nu sig flokker.			b
Men for mig selv er tændt et Velkomst-Baal.			e
Hun venter mig: det er vor			f
			e
Og Natten sænker Skodderne af Staal,			g
med gyldne Røster alle Klokker kime			e
abcbdbdbbefege
./claussen04val.xml workid61896 
dna --- 1
enj --- 2
dna --- 3
ted --- 4
 --- 											nøgne!
tgu --- 5
rem --- 6
tku --- 7
rem --- 8
nim --- 9
ret --- 10
rem --- 11
 --- 											-
dol --- 12
enn --- 13
edn --- 14
Der drypped Blomster røde som en Brand			a
for mine Blik ... jeg gensaa hendes Øjne,			b
hvis Bund er dobbelt som et frossent Vand.			a
Men Blomsterne var Læbens Smil - det			c
			d
Hun var saa næsvis i sin Flagre-Flugt,			e
en Fugl, som med for tunge Fjedre brammer!			f
Og Haaret dobbelt mørkt. Og dybt og smukt			e
stod Kind og Tindinger i Dobbeltflammer.			g
Det var din gamle Dobbelthed, min Fe,			h
dit Smil saa fuldt af Løfter og af Ve.			e
Tvetvunden bringer du mig tvefold Jammer.			i
			j
Med ét begyndte alt mit Blod at le:			k
abacdefegheijk
./claussen04val.xml workid61984 
raf --- 1
ela --- 2
bag --- 3
 --- 												har!"
ela --- 4
dab --- 5
ela --- 6
daf --- 7
ela --- 8
ret --- 9
tit --- 10
ret --- 11
tdi --- 12
ret --- 13
ret --- 14
Han græd, da han blev født. Og Barnets Far			a
kaldt ind fra Gæstebud og Venners Tale			b
slog op en Latter: "Sikket Gab du			c
			b
Det kloge Barn fandt snart paa alt det gale!			d
tissed mod Sol og tog i Regnvejr Bad,			b
forfulgte under lave Skyr en Svale,			e
lod Gaardens Hunde spise af sit Fad			b
og pusted dem paa Dril i deres Hale.			f
De gode Kvinder, som den spæde skøtter,			g
ombandt hans lille Manddom glad og tit			f
med Blomster, Baand og Fandens Mælkebøtter.			h
Hvorfor er jeg bedrøvet? Gik det skidt			f
ved Livets Gæstebud og Sammenkomster:			f
abcbdbebfgfhff
./claussen04val.xml workid62077 
dra --- 1
tra --- 2
edn --- 3
edn --- 4
eil --- 5
eil --- 6
ned --- 7
ned --- 8
dra --- 9
tra --- 10
ret --- 11
teo --- 12
tef --- 13
red --- 14
Der paa de onde Urters Bulevard,			a
der grunder man sin Velstand i en Fart;			b
man holder Vogn og lader sig misunde			c
i et Palæ med Kvinder, Kunst og Hunde.			c
Man hæfter i sin Regnskabsbog et Folie,			d
hvor der kun staar om Børs og Baisse i Olie,			d
har Ungdom, Skønhed og til Tegn paa Standen			e
en let Skavank som Byron og som Fanden.			e
Der paa de onde Urters Bulevard			a
bor Skønhedsdyrkere af kostbar Art.			b
Og var jeg ikke én fra alle Kanter			f
udstødt, fordømt og redelig Poet,			g
hvis ej jeg var Diogenes, Profet -			h
der gad jeg bygge flot som Alexander.			i
abccddeeabfghi
./claussen04val.xml workid62160 
edn --- 1
gæk --- 2
edn --- 3
gæl --- 4
epm --- 5
edn --- 6
gæv --- 7
gej --- 8
 --- 											blunde.
evo --- 9
eks --- 10
ylf --- 11
yne --- 12
evo --- 13
evo --- 14
Se Skyens vilde Jagt med Horn og Hunde.			a
Nu rykker Stormens Haand i Jordens Skæg			b
og river Trær med Rode op i Lunde.			a
Den gamle Verden aabner sine Læg.			c
Ny Verdner fødes af dens Kæmpe-Æg			d
til Vejrets Glam og Fraad af Bølgemunde.			a
Lad Borgerskabet snorke bag sin Væg!			e
En Frihedsstund - i Nat kan jeg ej			f
			g
Ved Midnat svøbt i Blæstens graavejrs-grove			h
Slængkappe gaar jeg i den tyske By,			i
mens Hunnerhære over Himlen fly.			j
Nu graaner alle Skyr af Maaneny.			g
I alle Lande Folk og Husdyr sove.			g
abacdaefghijgg
./claussen04val.xml workid62249 
neg --- 1
vol --- 2
vok --- 3
dnæ --- 4
dnæ --- 5
vor --- 6
vor --- 7
ned --- 8
eli --- 9
rev --- 10
rev --- 11
neg --- 12
dug --- 13
dnæ --- 14
Jeg elsker det, som gror og gror igen			a
og spørger næppe Vind og Vejr om Lov:			b
Græsmarken og den stormopfyldte Skov!			c
Jeg synes, Træerne er Adelsmænd.			d
Med Løv i Hatten og med barket Lænd			d
de hilser lige fint paa fin og grov,			e
de holder deres Skygge ej for Rov			e
og taler aldrig ondt om den og den.			f
Ved deres Side kan du hvile ud			g
og nyde frit den Lyst, de altid giver,			h
saa godt de evner, med den samme Iver.			h
De kan den Kunst at gro og gro igen.			a
Hos dem er selv den bange Tyv en Gud.			i
Jeg synes, Træerne er Adelsmænd.			d
abcddeefghhaid
./michs_03.xml workid55784 
div --- 1
tet --- 2
tet --- 3
dit --- 4
ret --- 5
ens --- 6
édi --- 7
ret --- 8
reg --- 9
kræ --- 10
édi --- 11
reg --- 12
kræ --- 13
ens --- 14
Her skinner Sol paa Sne, der gnistrer hvid			a
som Marmorblokke, nylig brudt og spaltet,			b
— et vældigt Brud til Brug for Verdensaltet,			b
til Leg for Guder nu ved Middagstid.			c
Her slumrer jo en Hær af Monumenter,			d
af Kunstnerdrømme i den hvide Sne,			e
her er jo Stof til hver en stolt Idé,			f
— det hele kun sin Billedhugger venter.			d
O rige Sjæl, der Verden gennemtrænger,			g
du former intet, thi det skabte Værk			h
er kun et Minde om en død Idé.			f
Dit hvide Marmor du i Verden slænger:			g
Vor Kunst er svag — din Fantasi er stærk,			h
du smelter vore Statuer som Sne.			e
abbcdefdghfghe
./michs_03.xml workid57343 
sek --- 1
ell --- 2
edl --- 3
sek --- 4
nva --- 5
let --- 6
let --- 7
nva --- 8
eda --- 9
mok --- 10
eda --- 11
ets --- 12
mod --- 13
ets --- 14
Hvad Storhed er? — Giv Svar, som ikke svækkes!			a
— For Alexander Verden var for lille:			b
stor som en Stormflod — svandt han som en Kilde,			c
hvis spinkle Strøm af Ørkensandet dækkes.			a
Saa stor var Cæsar, at hans blotte Navn			d
blev Verdens Vældige en Hæderstitel:			e
da Morderdolke farved rød hans Kittel,			e
knuged ham Døden lille i sin Favn.			d
Hvad Maal kan villes, som ej Andre naade?			f
Hvad Tanker findes, hvortil ingen kom?			g
Hvem løser Livets varseltunge Gaade?			f
Ej Vold og Viljer, som mod Magten tørste,			h
ej Granskertvivl, som føder Fattigdom,			i
— en Kvindes stædige Tro, den er den største.			h
abcadeedfgfhih
./michs_03.xml workid57433 
leh --- 1
ets --- 2
ets --- 3
led --- 4
sem --- 5
tel --- 6
tel --- 7
sem --- 8
nam --- 9
dlu --- 10
nak --- 11
del --- 12
dlu --- 13
del --- 14
Hold Kærlighedens store Guldmynt hel,			a
giv ej den ud i Smaamynt som de Fleste,			b
thi slidte Skillepenge er det meste,			b
— ud stykkes ogsaa Hjertet, Del for Del.			c
Saa rask den store Hob til Medynk stemmes,			d
den rives hen og elsker altfor let;			e
men Føleriets Skillemynt er slet,			e
og renest er den Følelse, som gemmes.			d
Bær da din Guldmynt som en Talisman,			f
der rig skal gøre Een, hvem længselsfuld			g
og tro du elsked, saa du sige kan:			h
Ej trange Tider fra min Mynt mig skilled,			i
den præged jeg af alt mit bedste Guld,			g
og du alene véd Adversens Billed.			i
abbcdeedfghigi
./michs_03.xml workid58511 
tek --- 1
ted --- 2
ted --- 3
tæt --- 4
tel --- 5
ted --- 6
ted --- 7
tel --- 8
egø --- 9
egø --- 10
ekn --- 11
edn --- 12
edn --- 13
ekn --- 14
Der dufter paa mit Bord en blaa Buket			a
Violer, som din fine Haand har fundet			b
og med en gylden Haarstræng sammenbundet			b
og knuget ind til dine Bryster tæt.			c
Jeg drømmer ud mig paa den aabne Plet,			d
hin Bakkeskrænt med Udsigt over Sundet,			b
hvor Timerne er tyst i Havet rundet,			b
— jeg drømmer, og jeg slumrer ganske let.			d
Og atter ser jeg dine Hænder søge			e
de smaa Violer bag de unge Bøge,			e
og atter ser jeg Haarets Guldstræng blinke			f
og lynsnart om Violerne sig vinde.			g
Jeg ser dit Øje lukke sig, Veninde,			g
og atter Græsset os til Hvile vinke.			f
abbcdbbdeefggf
./michs_03.xml workid58601 
rek --- 1
reg --- 2
reg --- 3
rek --- 4
rek --- 5
ned --- 6
ned --- 7
rek --- 8
nøl --- 9
liv --- 10
nøb --- 11
reb --- 12
reb --- 13
lit --- 14
For alt det søde Liv, som Vaaren skænker,			a
for al den Duft og Dis, som om mig bølger,			b
for al den Rigdom, mine Nætter dølger,			b
jeg takker dig, paa hvem jeg altid tænker.			a
Naar Solens gyldne Springvand stille stænker			a
sin Regn af varme Straaler over Staden,			c
— jeg jubler, naar jeg skimter dig i Gaden.			c
Saa fri jeg er og altid dog i Lænker			a
hos dig, Veninde, som har sødest Løn			d
for Alt, hvad jeg i Verden virke vil,			e
som aldrig nægter mig min sidste Bøn.			f
Du Maal, mod hvilket jeg hver Aften stræber,			g
— et Kys af dine store Purpurlæber,			g
— et Kys, som lukker mine Øjne til!			h
abbaaccadefggh
./michs_03.xml workid65354 
laa --- 1
edl --- 2
edl --- 3
laa --- 4
laa --- 5
ell --- 6
ell --- 7
laa --- 8
nem --- 9
dnu --- 10
nem --- 11
emm --- 12
dnu --- 13
emm --- 14
Og vore Fødder søgte samme Maal			a
— did, hvor der trofast randt en gammel Kilde.			b
Et Glas? — din Sko maaske? — jeg drikke vilde,			b
— du huled dine Hænder til en Skaal.			a
Og Vandet glimted som Krystal og Staal,			a
jeg saa det tungt i dine Hænder trille;			c
tit fyldtes Bægret, thi det var saa lille,			c
— jeg drak og drak, som var min Tørst et Baal.			a
Men denne Drik forstærked ikkun Flammen,			d
min Mund sig løfted mod din egen Mund,			e
og vore stolte Øjne stødte sammen.			d
Da greb jeg dine Læbers lille Kumme			f
og drak som af dit Hjertes dybe Bund			e
den kyske Vin, som dine Tanker rumme.			f
abbaaccadedfef
./michs_03.xml workid66241 
ren --- 1
kil --- 2
kif --- 3
ren --- 4
red --- 5
dal --- 6
das --- 7
rel --- 8
dna --- 9
sev --- 10
sev --- 11
nak --- 12
rem --- 13
rem --- 14
Hvad vil I mig, I store stumme Stjerner?			a
I forsker ej med noget Forsyns Blik —			b
ej for min Skæbne I at raade fik,			c
og ingen Engel om min Vandring værner.			a
Jeg véd jo, at mit hele Liv ej gælder			d
det mindste mer end hvert et vissent Blad,			e
der falder ned fra Grenen, hvor det sad,			f
til Bladebunkerne, som Ingen tæller.			g
Hvem holder Bog vel over Havets Sand			h
og følger hvert et Korn, hvorhen det drives? —			i
Een Bog jeg véd kun, hvor mit Liv opskrives, —			i
et Øje, som mig altid finde kan,			j
en skarp Kritik, som dog min Færd berømmer:			k
En Sjæl, som elsker, og som aldrig dømmer.			k
abcadefghiijkk
./michs_03.xml workid66497 
rem --- 1
dna --- 2
dna --- 3
rem --- 4
rem --- 5
dna --- 6
dna --- 7
rem --- 8
tfu --- 9
tga --- 10
emm --- 11
tfu --- 12
tga --- 13
emm --- 14
En svovlgul Sommerfugl fra Skoven sværmer			a
ud over vuggende, violblaat Vand,			b
der viger under Himlens gyldne Rand,			b
mens tætte Ege om min Verden skærmer,			a
som ingen uindviet Fod sig nærmer,			a
— mit Spor alene bær det hvide Sand.			b
Her har jeg rejst som paa mit eget Land			b
af Hav og Himmel mine stolte Termer.			a
Mit Bad er krydret af Orangeduft,			c
krystalblankt spejles Bundens grønne Pragt,			d
og sjældne Salte i dets Skød sig rumme.			e
Mit Bad er kølnet som af Nordpolsluft,			c
— og lig en Cæsar kaster jeg min Dragt			d
og stiger ned i Havets Marmorkumme.			e
abbaabbacdecde
./michs_03.xml workid68161 
edl --- 1
dol --- 2
edl --- 3
dol --- 4
elg --- 5
sol --- 6
elg --- 7
sor --- 8
egi --- 9
tin --- 10
egi --- 11
tdi --- 12
rei --- 13
rei --- 14
Som kobberrøde Skyer langsomt vælde			a
op over Horisontens gule Flod			b
og forme sig til høje fjærne Fjælde,			a
hvor Solen drypper bort sit sidste Blod,			b
men altid skifte dog, som naar et Nøgle			c
sig trævler ud i tusind Traades Flos:			d
snart skiller sig en vældig Flyveøgle			c
ud fra det store tunge Kæmpetros, —			e
— saaledes kan kompakt min Vilje stige			f
og rejse sig som Mure af Granit			g
og flosse dog i tusind tynde Flige			f
og svinde over Himlen ganske blidt.			h
Thi Skyen lærer Leg og Fantasier			i
med Himlens endeløse Melodier.			i
ababcdcefgfhii
./michs_03.xml workid68251 
ino --- 1
enr --- 2
enr --- 3
ibr --- 4
ido --- 5
ret --- 6
ret --- 7
ibr --- 8
ell --- 9
edl --- 10
isa --- 11
ned --- 12
ned --- 13
ibr --- 14
Jeg elsker Himlens høje Harmoni,			a
dens Purpurblomst, som blaaner i det Fjærne,			b
den Fred, som risler ned fra Nattens Stjerne,			b
det Glimt af Gud, der glider mig forbi;			c
og Evighedens tavse Melodi,			d
de svundne Slægters kaldende Orkester,			e
et Tonehav om en usynlig Mester,			e
en Klang af Gud, der bruser mig forbi;			c
en magisk Magt fra Hjertets mørke Celle,			f
de stærke Længsler, som mod Lyset vælde,			g
Naturens evigunge Fantasi;			h
det Liv, der spirer midt i selve Døden,			i
den Sol, der stiger midt i Aftenrøden,			i
— o Glimt af Gud, der glider mig forbi!			c
abbcdeecfghiic